En større undersøgelse udført af anerkendte biologer ved Universitetet i Bristol slår endegyldigt fast, at vilde dyr ikke bør holdes i cirkus. Og det er der mange grunde til.

Dyrenes naturlige omgivelser og muligheder for udfoldelse kan ikke genskabes i cirkusser, og dyrenes behov kan således ikke imødekommes. Mangel på plads og aktivering under opstaldning, hård daglig træning og udførelse af unaturlige øvelser og stillinger giver dyrene store problemer.

Men også mangelfuld ernæring og stress grundet hyppig rejseaktivitet, larm og uro fra tilskuere og omgivelser samt menneskelig håndtering er blandt de mange årsager til den dårlige velfærd. De vilde dyr i cirkus lider derfor under alvorlige helbredsproblemer samt nedsat fertilitet og har et markant forhøjet niveau af stereotyp adfærd, aggression og stress.

Dyr udnyttes mange steder i underholdningsindustrien. Og dette er ikke en ny problematik. I årtusinder har mennesker moret sig på bekostning af dyr.

Hanekampe, bjørnekampe, tyrefægtning og hundekampe er eksempler på voldsomme arrangerede kampe, hvor mennesker morer sig på bekostning af dyrs liv. Men også mere øjensynligt fredelige aktiviteter så som elefantridning, hestevæddeløb og bjørnedans rummer stor lidelse for dyrene. De trænes med slag og tvang og holdes ofte under kummerlige forhold.

På samme måde er cirkus en ældgammel traditionel underholdningsform, hvor mennesker og dyr udstilles til publikums fornøjelse. På overfladen kan et cirkusnummer med smukt dekorerede elefanter, som står på bagben efter hinanden i dans, virke uskyldig. Men når man tager et nøjere blik på underholdningen, ser man store problemer.

Forskellen mellem vilde dyrearter og domesticerede dyrearter er, at domesticerede dyrearter gennem flere tusinde års avl har fået et lavere aggressions- og angstniveau.

Domesticerede dyr som malkekvæg, tamhøns og hunde er derfor mere ”nervefaste” og kan således trives i en hverdag blandt mennesker. Vilde dyr, såsom løver, elefanter og chimpanser, er frygtsomme og meget følsomme over for nye og omskiftelige situationer. De trives derfor sjældent i fangenskab.

Og det er, hvad en gruppe biologer ved Universitetet i Bristol har fundet ud af. De har gennemgået en lang række undersøgelser af vilde dyr i cirkus og zoologiske haver og sammenlignet deres velfærd her med vilde dyr i naturlige omgivelser. Og konklusionen er ikke til at tage fejl af!

De ikke-domesticerede dyr, som i dag anvendes i cirkusser, herunder elefanter og søløver, er dårligt egnet til livet i cirkus og lider af dårlig velfærd.

Der er altså bred viden om, at vilde dyr ikke egner sig til det stressende cirkusliv. Hold og fremvisning af eksotiske dyr i cirkusser er således også som udgangspunkt forbudt i Danmark og mange andre europæiske lande.

 
Alligevel gives der fortsat dispensation i forhold til denne lovgivning i Danmark, så cirkusser ud over at kunne fremvise heste, hunde, grise og kaniner også kan træne og fremvise store eksotiske dyr. Det er særligt elefanter og søløver, der gives dispensation i forhold til.

Forskerne fra Bristol slår fast, at der er mange grunde til den dårlige velfærd blandt vilde cirkusdyr.

De strålende farver, de hujende mennesker, klovnene og de elastiske trapezkunstnere, klapsalverne og de mange sanseindtryk gør måske cirkusoplevelsen spændende for publikum. Men for dyr, som ikke ved, hvad det er, der foregår, er cirkus en skræmmende oplevelse. Især for vilde dyr, som af natur er frygtsomme og følsomme over for omskiftelige og stressende omgivelser.

Og uroen er ikke kun knyttet til selve forestillingerne. Også før og efter forestillingerne er der larm og uro omkring dyrene, idet publikum ofte kan besøge dyrene, der hvor de opstaldes eller er indhegnet.

Herudover er der forbundet megen uro med den megen rejseaktivitet, der uundgåeligt er tilknyttet omrejsende cirkusser.

Dyrene bliver læsset på vognene i en by, opholder sig i larmende vogne mange kilometer på vejene, læsses af i en ny by og skal her igen vænne sig til nye lugte, lyde og omgivelser. Alt sammen forhold, som gør hverdagen stresset for dyrene.

Cirkussæsonen går i Danmark hen over sommerhalvåret fra forår til efterår (i andre lande er cirkus aktivt hele året) – og i denne periode afholdes der forestillinger i en lang række forskellige byer.  Nogle danske cirkusser tager videre til varmere sydeuropæiske lande, efter sæsonen er slut i Danmark, mens andre har ”ferie” i en vinterresidens. I begge tilfælde er dyrene “on the road” i mange dage om året.

Et liv i cirkus er i rejseperioden også lig med et liv i små vogne og trange indhegninger. Søløver har behov for daglig svømning og udfoldelse i vand og elefanter har behov for store arealer, hvorpå de kan bevæge sig frit og søge efter føde. Ingen af disse basale behov kan tilfredsstilles i cirkus.

Livet i et cirkus omfatter også daglig hård træning, og ofte bruges der hårdhændede metoder med pisk og slag. Træningen er både fysisk og psykisk belastende for dyrene, og ofte er den direkte skadelig, idet dyrene tvinges til at indtage unaturlige stillinger.

I 2003 kom Rådet vedrørende hold af særlige dyr under Justitsministeriet med en generel udtalelse om hold og fremvisning af vilde dyr i cirkus. Heri anbefalede rådet, at der fremover ikke gives dispensation fra forbuddet mod fremvisning af vilde dyr. Der burde altså efter rådets opfattelse fremover ikke fremvises vilde dyrearter som f.eks. elefanter og søløver i cirkus, men udelukkende domesticerede dyrearter.

I 2007 nedsatte den daværende justitsminister en arbejdsgruppe, der havde til formål at gennemgå forholdene for cirkusdyr og udarbejde forslag til regler herom. Arbejdsgruppen mente ikke, at der var videnskabeligt belæg for et forbud uden dispensationsmulighed. En konklusion på baggrund af denne arbejdsgruppes anbefaling er imidlertid meget problematisk, når man ser nærmere på rapporten.

Det viser sig nemlig, at de personer i arbejdsgruppen, som har størst viden om og interesse i dyrenes velfærd, ikke mener at elefanter og søløver kan holdes og fremvises på forsvarlig vis i omrejsende cirkusser. Det handler altså om økonomisk interesse og god gammeldags konservatisme, når der fortsat gives dispensation til at fremvise og holdes vilde dyr i cirkus.

Kilde: Are wild animals suited to a travelling circus life? GIossa*, CD Soulsbury and S Harris. Animal Welfare 2009, 18: 129-140