Borsjtj (Russisk rødbedesuppe)

2
person(er)
60
Sværhedsgrad: 
Nem

Borsjtj er en tyspisk vinterret i mange af de østeuropæiske lande, da den varmer hele kroppen godt igennem. Spis den sammen med noget lækkert groft brød.

6 dl grøntsagsbouillon
2 rødbeder, i grove stykker
1-2 kartofler, i grove stykker
2 rødløg, 1 1/2 i grove stykker + 1/2 finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
2 tsk citronsaft
1/2 tsk sukker
1 tsk salt
Lidt peber
1 dl sojayoghurt

Bring bouillonen i kog. Tilsæt rødbeder, kartofler, hvidløg og de grofthakkede rødløg. Kog ved svag varme i 30 min.

Blend suppen. Tilsæt citronsaft, sukker, salt og peber og smag til med disse. Suppen serveres med en klat yoghurt i midten af hver portion suppe, drysset med lidt finthakket rødløg.