Hjemmelavede forårsruller med nudler og dip
Svits løg, gulerødder, hvidløg og bønnespirer i olien på en pande, til løgene er blanke. Tag panden af varmen og læg en skefuld af fyldet midt på et blad forårsrulledej, som ligger skråt foran dig. Bø
1 pk nudler
2 løg, hakkede
2 gulerødder, meget fint snittet
1 fed hvidløg, finthakket
1 bk bønnespirer
1 spsk olivenolie
1 pk forårsrulleplader (frost)
½ dl rapsolie
½ dl sojasovs
20 g margarine
2 spsk hvedemel
3½ dl bouillon
1 spsk tomatpuré
1 spsk eddike
1 spsk sukker
Svits løg, gulerødder, hvidløg og bønnespirer i olien på en pande, til løgene er blanke. Tag panden af varmen og læg en skefuld af fyldet midt på et blad forårsrulledej, som ligger skråt foran dig. Bøj siderne ind over fyldet og rul. Gør dette ved så mange stykker dej, som der er fyld til.
Når alle rullerne er lavet hældes rapsolien på panden og de steges gyldne.
Så skal der laves sursødsovs. Smelt margarinen i en gryde og tilsæt mel, pisk godt indtil det slipper gryden og tilsæt det halve af bouillonen, pisk godt indtil det koger og bliver tyk igen, hæld resten af bouillonen i og pisk til det koger igen. Tilsæt tomatpuré. Smag til med eddike og sukker.
Kog nudlerne efter anvisningen. Server forårsruller og nudler med en skål med sojasovs og en skål med sursødsovs til dyppelse.