Morgengrød - men ikke kun til morgenen!
Jeg kan lide grød på rigtig mange måder - selv om jeg køber økologiske gryn og flager, er grød billigt, nemt og lækkert!
3/4 dl grovvalsede havregryn
3/4 dl müsli - jeg brugte Urtekram Spelt Super müsli, men alt kan bruges, så længe det ikke er ristet
1 dl ris/soya/havredrik
½ dl æblejuice
2-2½ dl koldt vand
1/4 tsk havsalt
Topping:
1 revet æble
10-20 gram blandede nødder (fx mandler og hasselnødder)
1 tsk stødt kanel
½ tsk stødt ingefær
Bland alle ingredienserne, minus salt, i en lille skål beregnet til mikrobølgeovn. Sæt skålen i mikroovnen og giv den 1 minut med 900 Watt. Tag grøden ud, rør rundt, og ind igen til endnu et minut. Imens kan man jo tilberede den ønskede topping.
Når mikroen bipper for anden gang, tages grøden ud. Rør rundt og tilsat salt. Lad det stå og samle sig lidt i et minuts tid.
Jeg hælder altid grøden over i en anden, flottere skål, som ikke er så varm at holde på. Derefter tilsættes topping og grøden konsumeres med velbehag!
Hvis du ikke lige har en mikroovn ved hånden, kan ingredienserne blandes i en lille kasserolle og varmes op under omrøring. Lad grøden koge et par minutter - den må ikke bliver for klumpet eller tyk, da den samler sig senere. Hæld den færdige grød i en skål og tilsæt salt, rør rundt, vendt et minut og top med revet æble, nødder og kanel - du kan med fordel tilsætte toppingen i grøden under omrøringen, så er æblet blødt og varmt, og smelter nærmeste på tungen ;)
Jeg anbefaler klart en kasserolle, men for mange er det nok hurtigere og nemmere med en mikroovn :)