Rødbede-deller med kartoffelsalat
Frikadeller med kartoffelsalat kan sagtens laves vegansk! Skift kødet ud med disse lækre røde deller der er lavet med masser af rodfrugter.
Velbekomme
Deller:
300 g rødbede, revet
150 g gulerod, revet
150 g kartoffel, revet
1 løg, finthakket
1 dl mel
½ dl majsstivelse (Maizena)
½ tsk salt
½ tsk peber
½ dl vand
5 spsk olivenolie
Kartoffelsalat:
500 g kartofler
1 rødløg, hakket
1 peberfrugt (rød), i tern
1 bundt dild, hakket
½ dl rapsolie
1 spsk citronsaft
1 tsk salt
½ tsk peber
Skær kartoflerne i mundrette tern og kog dem i 15 min. Køl dem herefter af. Bland olie, citronsaft, salt og peber. Bland kartoflerne, løget, peberfrugten og dilden i. Stil på køl til den skal serveres.
Bland alt godt - slut af med vandet og bland indtil melet er opløst. Varm en tykbundet pande på lidt under medium varme.
Lav små deller med dejen og steg cirka 5 minutter på hver side.
Server med kartoffelsalaten.
TIP: Prøv også de lækre rødebede-deller i en burger!