Fedtfri facon
En facon der er simpel at lave, men yderst velsmagende. Overrask dine venner eller familie med denne sundere og kærligere udgave af bacon.
½ pakke røget øko og GMO fri tofu (125 g.)
7 spsk. tamari eller sojasauce
2 fed presset eller revet hvidløg
1 tsk. karry
1 tsk. paprika
3 spsk. gærflager
Skær tofuen i så tynde skiver som muligt. En osteskærer er bedst til formålet. Jeg køber røget tofu af mærket “Nagel” i helsekostbutikkerne.
Bland ingredienserne til marinaden, og pensel skiverne på begge sider. Bag dem i 20 min ved 200 grader (varmluft) øverst i ovnen og lad dem køle af på noget papir. Ikke for at samle fedtstof, da de jo er fedtfri, men for at undgå kondens.
Servér den fedtfri facon sammen med f.eks rodfrugtmos, en farvestrålende salat og pandestegte grøntsager!