Bønnegryde

5
person(er)
Sværhedsgrad: 
Nem

Meget nem og lækker bønnegryde, der virkelig smager af noget! Serveres sammen med ris og evt. brød, og du har et meget mættende måltid.

2 dåser kidneybønner (ca. 500 g kogte)
1 dåse hvide bønner (ca. 250 g kogte)
2 gulerødder
2 løg
500 g champignoner
2 dåser hakkede tomater
1 dåse tomatkoncentrat
1 dåse majs
2 boullionterninger
3 fed hvidløg, pressede
3 tsk. paprika
1 tsk. chilipulver
2 tsk. salt (brug evt. mere eller mindre, som du selv kan lide det)
olie til stegning
1 bundt persille (kan undlades)

Skær gulerødderne i mindre tern og hak løgene groft. Svits begge dele i en gryde sammen med olie og boullionterninger. Skær champignonerne i tynde skiver, og put dem med i gryden, når gulerødderne er nogenlunde bløde.

Når champignonerne har stegt i nogle minutter, tilsæt så de øvrige ingredienser (bønner, majs, hakkede tomater, tomatkoncentrat, hvidløg, paprika, chili og salt). Lad det simre 5-10 minutter.

Serveres sammen med ris og persille på toppen.