Hummus
Hummus er det perfekte pålæg! Det er sundt, det er billigt, det er nemt at lave, og det smager virkelig godt! Man kan f.eks. bruge det som pålæg på rugbrød, i en sandwich, som dressing i pitabrød m.m.
200 g tørrede kikærter (vægten efter iblødlægning og kogning er ca. 400 g)
1,5 dl kogevand (boullionvand kan også bruges)
saften af 1 citron
1 spsk. tahin
3 fed hvidløg
1-2 tsk. salt
peber
evt. persille
Læg kikærterne i blød i 8-12 timer. Kog derefter kikærterne 30-40 minutter i nyt vand. Gem kogevandet!
Lad kikærter og kogevand køle af, og blend derefter alle ingredienserne til en ensartet og cremet masse.
Jeg kan godt lide en hummus, der smager af meget, men hvis du er til noget mere mildt, så start med mindre citronsaft og salt.
Tip:
Tilsæt evt. et bundt persille, soltørrede tomater eller oliven. Det smager også rigtig lækkert at koge kikærterne sammen med stjerneanis, der giver en mild lakridssmag.