Spicy og syrlig suppe med peanutbutter, perlebyg og pastinak!

4
person(er)
25
Sværhedsgrad: 
Nem

Norden møder østen i denne smagsbombe af en suppe! Den salte og fede smag fra peanutbutteren harmonerer perfekt med syren fra citronen og sødmen fra pastinakkerne.

4-5 pastinakker
1 liter vand
1 dl. perlebyg
2 spsk. urtebouillon
2 spsk. cremet peanutbutter
¼ - ½ hakket frisk chili (alt efter hvilken styrke du foretrækker)
Saften fra ½ citron
4-5 fed hvidløg i skiver
1 tsk. karry
3 tsk. tandoori masala
1 håndfuld helbladet persille
1 tsk. tørret estragon
½ dl plantefløde

Pastinakkerne skrælles, skæres i tern, kommes i en gryde sammen med 1 liter vand og tilsættes perlebyg samt urtebillion. (Gerne Herbamare urtebillion) Kog retten i 15-20 minutter hvorefter perlebyggen bør være færdigkogt. Tilsæt hakket chili og skiveskåret hvidløg samt citronsaft og krydderier. Peanutbutter, fløde og hakket helbladet persille tilsættes lige inden servering.

Servér evt. suppen i en mindre skål som en appetitvækker til et andet måltid. Suppen er meget fyldig og cremet, og behøver derfor nødvendigvis ikke brød ved siden af. Men et par lunser lunt naanbrød kunne aldrig finde på at skade denne ret.