Strålende corn chowder

4
person(er)
Sværhedsgrad: 
Nem


Pak det uforsvarligt sommerlige tøj og rejs med til majsmarkerne i det sydlige USA, til sommerens Danmark eller bliv hvor du er. Nyd denne suppe som velfortjent comfort food uanset temperaturen

2 spsk. olivenolie eller god vegansk plantemargarine (eksempelvis Ama økologisk (ikke flydende), FRI eller Nutana)
400 g. frosne majs
1 løg i tern
1-2 kartofler i tern
1-2 gulerødder i tern
1 liter god grøntbouillon/fond
4-6 soltørrede tomater i strimler
peber og evt. salt
1 dl sojafløde
Evt. friske eller tørrede krydderurter, eksempelvis timian

Garnering:

Store mængder klippet purløg
Store mængder strimlet soltørret tomat


Opvarm fedtstof på en stor pande, og tilsæt løg. Svits i ca. 5 minutter, til løgene er bløde og gennemsigtige.
Tilsæt majs, og steg i 15 - 20 minutter ved medium/høj varme.
Imens bringes bouillonen i kog, og kartofler og gulerødder koges møre.
Når grøntsager er møre, og majsene er gyldne, hældes majs ned i gryden.
Lad suppen simre ca. 10 minutter.

Brug en suppeske og hæld ca. 5 dl. fra. Dette blendes grundigt.
Hæld tilbage i suppen, og gentag hvis du ønsker en tykkere konsistens.

Tilsæt sojafløden, og varm op uden at bringe i kog. Tilsæt soltørrede tomater og øvrige krydderurter.
Smag til med peber og evt. ekstra salt.