Opdræt af ræve i bure for deres pels er en industri, der betyder meget lidelse for dyr alene med det formål at producere kraver, der ligeså godt kunne være lavet af andre materialer. Danmark er ved at forbyde denne industri, hvilket er et fantastisk positivt skridt.

Udmeldingen kommer fra Justitsminister Lene Espersen efter et længere politisk tovtrækkeri. Tidligere havde ministeren udtalt, at ”de gamle bure er gode nok”, men har nu ændret kurs og udtaler: ”Da det efter regeringens opfattelse ikke er muligt at anvise en produktionsform, der sikrer farmræven rimelige forhold, vil regeringen som nævnt foreslå, at der indføres et forbud mod ræveopdræt.”

At påføre dyr lidelse for luksusvarer tjener ikke til et samfunds ros, og at der bliver tegnet en klar streg i sandet i form af et forbud er den eneste rigtige måde at løse problemet på. Rævene kunne ikke nøjes med at have det lidt mindre dårligt i lidt større bure, med en træpind at gnave i og et løbehjul i siden. Det er grundlæggende uetisk at dræbe dyr for deres pels. For at kunne bevæge os frem mod et samfund, som respekterer dyr, må vi forbyde den værste udnyttelse. Her fortjener alle, som står bag et forbud stor ros for deres arbejde.

Anima og flere andre dyreværnsforeninger har alle forsøgt at appellere til politikerne på livet løs. Alle, der har samlet underskrifter, kontaktet deres politikere og spredt budskabet kan været meget stolte af det resultat, som vi nu er tæt på. Det næste logiske skridt er naturligvis at erkende, at det er absolut ligeså uetisk at opdrætte mink eller vaskebjørne i små bure, som det er at opdrætte ræve. Ligesom England og Østrig har gjort det bør vi forbyde hele pelsindustrien.

225.000 liv på spil
Men rævene er ikke sikret et forbud endnu. Justitsministerens forslag er ikke fremlagt, og der er stadig et stort spørgsmål, som endnu ikke er afklaret. Forslaget ligger nemlig op til, at farmene skal udfases over henholdsvis 8 og 15 år for deltids- og fuldtidsræveavlere. Hvis den nuværende produktion fortsætter i den periode, vil det betyde, at 225.000 ræve skal lide i burene, inden den sidste farm vil lukke endeligt i 2023.

Lukkedatoen kommer 34 år efter Etiske råd vedr. husdyr konkluderede, at rævefarme var ”uetiske”.
Når man har valgt så lang en udfasningsperiode skyldes det, at ingen ønsker at udbetale erstatning til avlerne. Justitsministeriets jurister mener, at den meget lange periode er nødvendig for at sikre, at ræveavlerne ikke vil sagsøge staten og hævde, at et forbud svarer til at tvangsfjerne deres erhverv mod erstatning.

Anima er meget skeptiske i forhold til udfasningsperioden, som vi mener kan blive kortere, uden det giver anledning til et juridisk tovtrækkeri. En periode på 10 år har været normen i alle lande, som har forbudt pelsdyravl.

Flere politikere deler denne skepsis og har meddelt, at de vil stille ændringsforslag, når loven skal behandles i Folketinget. Der er stadig arbejde foran os, hvis flere hundretusinde dyr ikke skal lide og dø meningsløst. Så arbejdet er ikke færdigt, og næste skridt bliver at se på det konkrete udspil fra ministeren.