Dyrevenner dumpede pelsede kroppe til Kopenhagen Furs show
SYNES DU GODT OM ANIMAS ARBEJDE?
STØT ARBEJDET FOR ET FORBUD MOD PELSAVL
Pressemeddelelse:
København - Gæsterne til åbningen af modeugen kommer til at skulle træde over blodige lig, når de går gennem døren til Kopenhagen Furs store pelsshow. Vejen op til døren bliver også flankeret af meter høje billeder af mink og ræve med betændte bylder og sår. Med denne blodige happening vil Anima minde gæsterne om bagsiden af pelsindustriens glansbillede. Kopenhagen Fur har givet et ukendt beløb til modeugen, for at kunne bryste sig af titlen som hovedsponsor og dermed få mere pels på catwalken.
TAK TIL ALLE DER DELTOG I ARRANGEMENTET.
LORRY: AKTIVISTER TIL MODEUGE
EKSTRA BLADET: BLODINDSMURTE PELSHADERE SMIDER TØJET
FYENS: KENDTE VIL IKKE DROPPE PELSEN TRODS BLOD DEMO
Efter Danmark i 2009 forbød rævefarme er minken Danmarks sidste rovdyr, der holdes indespærret i små trådbure. Burene er på størrelse med en opslået avis og giver ikke minken mulighed for at udleve sine naturlige behov. Det resulterer ofte i voldsomme kampe mellem dyrene. Derfor er minkavl en af de dyreproduktioner med størst dødelighed. Anima har flere år i træk dokumenteret de voldsomme skader, dyrene lever med i burene.
STØT ANIMAS ARBEJDE FOR ET FORBUD MOD PELSAVL
Med denne happening vil Anima minde gæsterne til modeshowet om den del af pelsen, som de aldrig får at se og det garanteres, at de billeder, de vil blive mødt med vil printe sig ind på nethinden.
”Modeugen bør holde sig for god til at tage imod Kopenhagen Furs blodpenge,” udtaler Thorbjørn Schiønning og fortsætter ”Langt størstedelen af danske designere har i dag en pelsfri politik, og havde det ikke været for Kopenhagen Furs sponsorat, havde pels ikke fået et ben til jorden på catwalken.”
Eva Kruse, Direktør for Copenhagen Fashion Week er tidligere kommunikationschef for pelsdyravlerne, hvilket giver en uheldig alliance. Til trods for gentagne afsløringer på TV2 og DR af mishandlede mink, udtalte Eva Kruse, at "Pelsbranchen har lovet, at minkenes forhold er i orden”.
Eva Kruses udmelding stemmer dårligt overens med den seneste offentlige kontrol af danske minkfarme. Kontrollen viste, at halvdelen af alle farme brød loven. Samtidig afslørede DR og TV2 i både 2009 og 2011, at der findes mink med store blodige sår på danske minkfarme. Senest er pelsdyravlerforeningens tidligere formand gennem 17 år, Erik Ugilt Hansen blevet sigtet for groft uforsvarlig behandling af dyr. Det skete efter, at politiet fandt svært skadede dyr på hans farm i Jylland.
Facts om pelsfri mode
I 2010 valgte modeugen i Oslo at blive pelsfri
I 2011 valgte West Hollywood som den første by i verden af forbyde al salg af pels
I 2012 stopper Magasin med at sælge pels. Dermed er der over 110 danske mærker og kæder, som har en pelsfri politik i Danmark.