Medborgerinitiativ truer den finske pelsdyrbranche
50.000 stemmeberettigede finner støtter op om medborgerinitiativ, der har til formål totalt at forbyde pelsdyravl i Finland.
Siden marts 2012 er det muligt i Finland for et medborgerinitiativ med mindst 50.000 støtter at kræve et givent emne tages op i rigsdagen.
LÆS MERE: HVAD DU BØR VIDE OM PELS OG PELSDYR
Dette har de fire organisationer Animalia, Oikeutta Eläimille, Luonto-Liitto og SEY benyttet sig af og har siden maj indsamlet underskrifter for at nå de 50.000 støtter, der kræves. Nu, da målet er nået, er den finske rigsdag tvunget til at behandle forslaget om en total afvikling af pelsdyravl, som håbes at være gennemført i 2025.
HJÆLP ANIMA: STØT ARBEJDET FOR PELSDYRENE
Formelt set bliver initiativet behandlet som et lovforslag, det vil sige, at forslaget først behandles i plenum, hvorefter diskussionen fortsætter i udvalgene. Først derefter kan forslaget komme til afstemning.