Skriv under på vores kampagner og vær med til at forbedre dyrs levevilkår og rettigheder. Din underskrift hjælper os med at vise at dyrs liv er betydningsfulde. Her kan du se en liste over vores aktuelle underskriftindsamlinger. Vælg de sager i listen du gerne vil støtte med din underskrift.
Magthaverne i EU lovede tilbage i 2021, at det skulle blive forbudt at holde dyr i små bure. Løftet kom som svar på det succesfulde borgerinitiativ End the Cage Age, som 1,4 millioner EU-borgere skrev under på. Siden er der intet sket, og derfor slæber vi nu EU-Kommissionen i retten, så vi kan få dyrene ud af burene én gang for alle. Vil du være med til at give politikerne i Kommissionen røde ører over, at de forsøger at løbe fra deres løfte? Skriv under her og få opdateringer om kampagnen!
I Danmark slipper dyremishandlere nærmest ustraffet.
Mens hundredvis af danske dyr årligt lider eller dør, slipper gerningspersonerne med små bøder og alt for korte, betingede domme. Vold mod en hund, en kat eller en hest straffes ofte på linje med mindre forseelser som skader på en bil.
Men det er ikke en mindre forseelse at mishandle dyr.
Titusindvis af heste lider på sydamerikanske “blodfarme”. Her bliver gravide hopper tappet for store mængder blod og udsat for alvorlig vanrøgt. Hoppernes blod bliver brugt til at fremstille unødvendige medicinske produkter til europæiske industrilandbrug. Hjælp os med stoppe overgrebene og lukke blodfarmene!
Hvert år aflives 4,5 mio. nyudklækkede hanekyllinger i Danmark, fordi de ikke kan lægge æg. Ny teknologi gør det muligt at forhindre dette. Med din underskrift kan vi lægge pres på de ansvarlige politikere og få teknologien til Danmark.
Mink med afgnavede ører. Mink med voldsomme bidsår. Døde mink og kannibalisme. Det viser helt nye billeder og optagelser fra en af Danmarks største minkfarme. Minkavlerne er blevet politianmeldt og har fået et strakspålæg efter tilsyn af Fødevarestyrelsen, hvor 34 mink blev aflivet og 76 havde åbne sår.
I dag skrev Polen historie. Efter årtiers kamp underskrev præsident Karol Nawrocki det forbud, som millioner af mink, ræve og mårhunde har ventet på. Over de næste 8 år vil landets mere end 280 pelsfarme lukke én efter én. Burene vil blive tomme og et langt langt og mørkt kapitel i Polens historie vil endelig få sin afslutning.
I Danmark tager man kalve fra deres mor 12 timer efter fødslen i den konventionelle mælkeproduktion og 24 timer efter fødslen i den økologiske. Både kalve og køer lider under adskillelsen, og de vil ofte kalde på hinanden længe efter.














