Anima udlover en halv million kr i dusør for fri adgang til kyllingestald
Anima tager drastiske midler i brug for at vise forbrugerne hvordan COOP og REMA 1000’s turbokyllinger opdrættes. I en ny annoncekampagne udlover vi nu 500.000 kr til den kyllingopdrætter, som vil vise sin stald frem for offentligheden.
“Så, kære landmand (…) Vi håber at du vil hjælpe med at sætte fokus på, hvordan de billigste kyllinger i Danmark faktisk har det. Vi tilbyder fuld anonymitet, hvis du ønsker det. ”
Sådan skriver Anima i vores seneste annonce, som bliver indrykket i Politiken, BT, Jyllandsposten og 14 andre aviser de kommende dage. Anima har også indrykket bannerannoncer om dusøren i bl.a Landbrugsavisen og på Fødevarewatch.
Med opfordringen følger et tilbud om en dusør på ikke mindre end 500.000 kr.
Tiltaget sker, efter Coop og Rema 1000 begge har afvist at lade Anima dokumentere forholdene i de stalde, hvorfra deres turbokyllinger opdrættes.
“Danskerne har krav på at se, hvordan kyllingerne nede i køledisken opdrættes. Det er ikke rimeligt at supermarkederne kan slippe afsted med smart markedsføring og dermed føre forbrugerne bag lyset. Hvor mange ved fx at COOP sætter en velfærdsanprisning på nogle af deres turbokyllinger?”, udtaler Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef hos Anima.
Journalister er velkomne
Konkret ønsker Anima at få fri adgang til at dokumentere forholdene i en konventionel kyllingehal fra kyllingerne indsættes til de fem uger senere indsamles og køres til slagteriet. Anima skal have mulighed for at montere kamera i stalden og invitere journalister til at komme med ind og se forholdene.
“Problemerne i den industrielle produktion af kyllinger har været kendt i årevis, og nu er der brug for fuld åbenhed for at speede processen op for markante forbedringer. Ét er at læse om at kyllinger lider i staldene, noget andet er at se det råt for usødet,” forklarer Thorbjørn Schiønning.
Det er muligt for Anima at udlove så stor en dusør i kraft af, at foreningen har en pengestærk amerikansk fond i ryggen, som støtter foreningens kampagne for at forbedre kyllingevelfærd.
Læs mere om dusøren og hvad Anima ønsker helt konkret her.
Er det okay at udlove så stor en dusør?
Nedenfor følger spørgsmål og svar til Animas ekstraordinært store dusør.
Spørgsmål: Hvorfor udlover Anima en dusør?
Svar: Fordi forbrugerne har krav på at se, hvordan turbokyllinger opdrættes. Vores undersøgelse viser at forbrugerne gerne vil have mulighed for at se supermarkedskæderne i kortene. Statistik og rapporter kan kun give en overordnet forståelse, og vi ved at de færreste har tid og lyst til at læse den slags. Men blot 60 sekunders optagelser fra en turbokyllingefarm, vil kunne fortælle rigtig meget om, hvorfor vi skal have gjort noget seriøst ved den her produktion.
Spørgsmål: Er 500.000 kr ikke mange penge at bruge på det her? Er det rimeligt?
Svar: 500.000 kr er rigtig mange penge. Heldigvis står Anima i en situation, hvor vi har en pengestærk amerikansk organisation i ryggen til at dække disse udgifter. Hvis det lykkes os at få kontakt med en velvillig avler, som vil vise det hele frem, så vil den opmærksomhed emnet får og den læring som forbrugerne får, være alle pengene værd og mere til.
Spørgsmål: Kunne I ikke få optagelserne på en billigere måde?
Svar: Måske. Sagen er den, at vi har nogle arkivoptagelser, som efterhånden er nogle år gamle. Vi har forsøgt at søge aktindsigt hos Fødevarestyrelsen for at få nyere optagelser, men det har ikke givet noget resultat. Vi har også spurgt Rema 1000 og Coop direkte, om de vil vise os forholdene, så vi kan dele det med forbrugerne og det er de tilsyneladende ikke interesserede i. Og derfor ser vi dusør som en sidste udvej. Hvis nogle har andre gode forslag eller ligger inde med optagelser, så hører vi gerne fra jer!
Spørgsmål: Er I ikke med til at finansiere dyremishandling?
Svar: Nej. Vi har et industrielt landbrug, fordi der igennem årtier er blevet tænkt i at effektivisere produktionen uden tilstrækkelig omtanke for dyrene. Der er brug for fokus på industrien, så både forbrugere, virksomheder og politikere for alvor forstår, hvad der foregår. 500.000 kr kommer ikke til at øgeproduktionen, men forhåbentlig kan det have en stor positiv effekt på at få folk til at tænke på en ny måde og kræve forandring.