Man siger, at intet er stærkere end en mors kærlighed, men alligevel går der ikke én dag i Danmark, uden at en mor får taget sin kalv fra sig. Så kan landmanden nemlig malke hver eneste dråbe af koens mælk selv. 

Det sker, fordi dansk mælkeproduktion er blevet en konkurrence om at producere mest mælk på mindst tid og plads. Og det har betydet, at man er gået markant på kompromis med dyrenes velfærd. Som resultat får nyfødte kalve i den konventionelle mælkeproduktion kun 12 timer med deres mor, inden de bliver fjernet.

Efter at kalven bliver fjernet fra sin mor, bliver den isoleret i en såkaldt 'kalvehytte', hvor den må drikke mælkeerstatning af en skål. I stedet for at være hos sin mor, placeres kalven langt fra stalden, så den ikke kan høre sin mor kalde. Og så hun ikke kan høre den. 

Desværre er denne standardspraktisk ikke gjort tydelig for forbrugerne, som kun kender til den glansbilledefortælling, som udspiller sig på bagsiden af mælkekartonen. En undersøgelse foretaget af YouGov viser nemlig, at kun hver tredje er klar over, at kalven fjernes få timer efter fødslen (34%).Til gengæld er det kun hver tiende dansker, der finder det rimeligt, at kalven fjernes så tidligt, når de bliver bekendt med fakta (10%)

Mælkeindustriens skyggesider

Den danske mælkeproduktion indeholder mange skyggesider, som alt for få forbrugere desværre er bekendt med. Men oplysning er en forudsætning for, at forbrugerne kan tage kritisk stilling til produktionen. Derfor arbejder Anima gennem annoncer i dagblade, videoer på sociale medier og bidrager til en stor offentlig debat om at øge danskernes viden om forholdene for dyrene i mælkeindustrien.

Adskillelse af ko og kalv 

I konventionel dansk mælkeproduktion bliver kalve fjernet fra deres mor efter blot 12 timer. I økologisk landbrug skilles de ad efter 24 timer, hvilket stadigvæk er alt for lidt. Ifølge eksperter er adskillelsen af mor og kalv til stor skade for dyrenes velfærd. Mor og kalv kalder på hinanden længe efter adskillelsen, og kalven placeres derfor så langt væk som muligt, så de ikke kan høre hinanden. 

Hvad med tyrekalvene? 

Tyrekalve kan ikke producere mælk og regnes derfor som et ‘overskudsprodukt’ i den danske mælkeproduktion. Hvert år sendes omkring 30.000 spæde tyrekalve  

på lange dyretransporter til udlandet, primært Holland, hvor de opdrættes som såkaldte ’sødmælkskalve’. Det sker til trods for, at denne form for opdræt er forbudt i Danmark af hensyn til dyrenes velfærd! 

Kalvene kaldes sødmælkskalve, fordi de stort set kun får mælkeerstatning. Det gør nemlig deres kød helt lyst og lyserødt, hvilket mange tror er et tegn på kvalitet. Men i virkeligheden er det et tegn på fejlernæring, og kalvene lider derfor ofte af kronisk diarré og jernmangel, mens de er i live. 

Slagtning af højgravide køer

Hvis koen er drægtig, så får hun vel lov til at føde sin kalv, inden hun sendes til slagtning?

Svaret er desværre et dystert nej.

Hvert år bliver omkring 40.000 højgravide malkekøer med næsten fuldt-udviklede kalve sendt til slagtning. 

I Danmark er det ulovligt at gøre det i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden - en lov, der i øvrigt bliver overtrådt op til 345 gange om året - at vi ved af, i hvert fald. 

I andre lande, som Tyskland, er denne slagtning strengt ulovligt, og det bliver set som grov dyremishandling.  Kalven overlever nemlig ikke, at dens mor bliver slagtet. I stedet for kvæles den inde i mavesækken, hvilket kan tage op til flere minutter.  

Den lille kalv får altså et kort liv, som udelukkende består af uhåndgribelig lidelse, før den bliver smidt væk som skrald. 

Udtjente malkekøer 

Når en ko ikke længere producerer nok mælk, bliver hun aflivet. Det sker typisk, når hun er 

omkring 4-5 år gammel. I det fri ville hun kunne blive over 20 år, men som mælke-yder i landbruget er hendes krop slidt op efter få år, hvorefter hun sendes til slagteriet.

Transporten kan ofte være lang og hård, hvor flere køer dør undervejs. Transport og slagtning er derfor forbundet med stress, angst og smerte.

Arla bærer et ansvar
Med en markedsandel på næsten 90% af den danske mælkeproduktion har Arla en afgørende indflydelse på industrien og markedsføringen. Anima arbejder for, at Arla bør være mere aktiv i at oplyse forbrugerne om problemerne i industrien og vise det hele frem. Samtidig beder Anima Arla om at stoppe med at separere ko og kalv i produktionen.
 
For mere information om kampagnen og for at skrive til Arla, klik ind på 12timermedmor.dk.