IKEA snyder med kyllingevelfærd
Sagen kort
Anima kunne i december 2017 afsløre, at IKEA ikke levede op til de krav for kyllingevelfærd, som virksomheden selv satte tilbage i 2012.
Det var med stolthed og fanfarer, at IKEA annoncerede, at den havde modtaget den gyldne 'Good Chicken Award' for at forbedre dyrevelfærden. Nu viser det sig, at IKEA ingenting har gjort og blot har narret kunder og omverden.
IKEA har gennem alle årene solgt almindelig industriel slagtekylling, som er et af de produktionsdyr med den dårligste velfærd. IKEA har skriftligt overfor Anima bekræftet, at den ikke vil leve op til sit kyllingløfte fra 2012.
Dette resulterede i, at IKEAs facebookside blev fyldt op af beskeder fra utilfredse kunder. Sagen blev dækket først i Politiken og sidenhen i en række andre danske og udenlandske medier (se listen nedenfor).
IKEA svarede tilbage, at man arbejdede med en global plan for dyrevelfærd i hele koncernen, og Anima blev inviteret til et møde for at diskutere, hvilke kriterier, der bør inkluderes i en politik. IKEA har nu inviteret Anima til endnu et møde og har sagt, at man er klar til at komme med en officiel udmelding i slutningen af næste uge angående IKEAs nye krav til kyllingevelfærd.
Anima både håber og forventer, at IKEA vil leve op til de anbefalinger, Anima i samarbejde med koalitionen Open Wing Alliance har formuleret. IKEA har alle muligheder for at gå i front for kyllingerne og vise vejen for andre virksomheder indenfor fødevarebranchen.
Kyllingernes fremtid er med andre ord i IKEAs hænder.
Mediedækning om IKEAs kyllinger
Danmark:
Politiken
Ekstra Bladet 1
Ekstra Bladet 2
Business.dk
BT
FødevareWatch
Sverige:
SVD
Aftonbladet
Expressen
Sydsvenskan
Dagens Nyheter
Tyskland:
Mener du også, kyllinger skal have bedre forhold? Skriv under her: