Madspild rammer dyr og mennesker

11 January, 2013

 

En ny rapport fra ingeniørforeningen IME viser, at 30-50% af det mad, som produceres i verden går til spilde. 

Det sker samtidig med, at verdens befolkning vokser eksplosivt. Ekstra slemt bliver situationen, fordi det ifølge rapporten kræver langt flere ressourcer at producere kød end grøntsager. Det kræver f.eks. 20-50 gange så meget vand at producere 1kg kød i forhold til 1 kg grøntsager.

Madspild er dog ikke kun et problem for mennesker. Det gør hvert år, at millioner af dyr må tåle horrible forhold i dyrefabrikker og på slagterier, hvorefter kødet blot smides ud. Landbruget tager en stor bid af jordens ressourcer, da enorme mængder af fødevarer brugt til dyrefodder.

Verdens kødproduktion er samtidig stigende, hvilket kun vil gøre situationen værre. Den stigende efterspørgsel efter korn og andet foderstof har allerede ført til fødevarekrise flere steder i verden, hvor verdens fattigste ikke kan betale lige så meget for disse produkter som landmænd i vesten.

LÆS MERE: FØDEVAREKRISE RAMMER FATTIGE

I industrilandbrug må dyr leve, uden at deres naturlige behov bliver tilgodeset. De stuves sammen i fabrikshaller, hvor de aldrig ser solen eller mærker jorden under deres fødder. Mange landmænd skamferer dyrene for at indrette dem til fabrikslandbrugene. F.eks. får 99% af alle grise klippet en del af deres hale. I stedet for at give dyrene mere plads og halm, kipper man en del af deres hale af for at undgå halebid. Efter få måneder bliver de sat på en dyretransport og kørt til slagteriet, hvor deres liv slutter brutalt.

Her er billeder fra åbent hus på en af Danmarks mest moderne grisefarme:

HVAD KAN MAN GØRE?: SE HVORDAN MERE VEGETARISK MAD HJÆLPE DYR OG MILJØ