Æbleskiver
Prøv disse sprøde og lækre æbleskiver en kold vinterdag!
25 g gær
5 dl lunken sojamælk
30 g margarine + 70 g til stegning
1 spsk sukker
½ tsk kardemomme
1 tsk vaniljesukker
250 g hvedemel
evt. 1 dl flormelis
evt. 1 dl syltetøj
Gæren røres ud i lidt af den lunkne mælk. Alle ingredienser blandes, og dejen piskes sammen, til den er ensartet.
Sæt den til hævning et lunt sted ½ times tid.
Varm æbleskivepanden op, kom lidt smeltet margarine i hvert hul, og fyld dem halvt op med dej.
Når æbleskiven er begyndt at stivne på undersiden, vendes de, så de bliver runde. Varmen skal være så tilpas, at æbleskiverne bliver gennembagt, samtidig med at de bliver gyldne. Jo hyppigere du vender/triller dem under bagningen, jo rundere bliver de.
Server dem evt. med flormelis og syltetøj.