Italienske regioner presser på for pelsforbud

20 August, 2013

 

Italiensk landidyl skal ikke spoleres af minkfarme. Det mener italienske politikere, der nu presser på for et forbud mod minkavl.

Italien er inddelt i regioner, og i 4 af dem findes der pelsfarme. Selvom regionerne ikke selv har mulighed for at forbyde pelsfarme i landet, så er de aktivt begyndt at påvirke processen. Det gør de ved at lobbye landets parlament.

Regionsrådene i Abruzzo og Emilia Romagna er gået så langt, at de har vedtaget en resolution, der beder landets parlament om at begynde arbejdet med et forbud. Der er i parlamentet allerede et lovforslag om at forbyde minkavl, som er fremlagt af landets to største partier i samarbejde.

I begge regioner blev resolutionen vedtaget enstemmigt. Der er i regionerne 6 af landets ca 20 farme. Så nu er det ikke blot tusinder af borgere i landet, der beder deres politikere om at forbyde minkavl. Det er også landets egne politiske institutioner. 

Nu er det parlamentets tur til at få gennemført loven, så Italien kan lukke landets sidste minkfarme.

I denne video kan du få et unikt indblik i industrien. Videoen er optaget af Italienske dyrevenner: