Matas beklager Canada Goose fejl

12 April, 2013

Det gav dybe rynker i panden, da vi pludselig kunne konstatere, at Matas i firmaets webshop solgte jakker fra Canada Goose. Jakkerne har pelskraver lavet af prærieulve, som fanges i grusomme fælder. Nu er salget stoppet, efter firmaet lærte fakta om jakkerne.

Fælderne er faktisk så forfærdelige, at ingen lande i EU tillader dem. Skulle man producere Canada Goose jakkerne i Danmark, så ville det ikke kunne lade sig gøre, da produktionsmetoden er ulovlig.

MATAS TAGER ANSVAR
Der gik dog ikke længe, før mange bekymrede dyrevenner havde kontaktet Matas. Og firmaet viste, at de tager social ansvarlighed og dyrevelfærd alvorligt. Lynhurtigt fjernede man produkterne fra shoppen og demonstrerede god dømmekraft.

Matas svarede: "Efter at vi er blevet opmærksomme på, at der kan være tvivl om produktionsmetoden, har vi valgt at stoppe salget af jakkerne på Matas Webshop"

Se denne tankevækkende film om pelsproduktion: