Problemer i kyllingeindustrien

Der opdrættes årligt flere end 120 mio. slagtekyllinger i Danmark, og langt størstedelen af dem opdrættes konventionelt. Tid er penge i produktionen, og det hele skal gå stærkt - rigtig stærkt. De mest almindelige konventionelle slagtekyllinger er fremavlet til at vokse så meget og så hurtigt, at de går fra udklækning til slagtning på mellem 33-36 dage.

Nogle af de største dyrevelfærdsproblemer i den danske produktion af slagtekyllinger drejer sig om:

  • Ekstrem vækst, som kan føre til gangproblemer og dårligt helbred
  • Alt for lidt plads
  • Manglende beskæftigelse
  • Utilstrækkelig bedøvelse ifm. slagtning
  • Dyrene kommer aldrig udenfor.

Herunder kan du læse mere om hvert enkelt punkt, og hvilke konsekvenser det har for dyrene i produktionen.

Ekstrem vækst og gangproblemer
Den mest udbredte slagtekylling i Danmark er kyllingetypen Ross 308. Disse kyllinger er fremavlet til at vokse med turbofart, så producenterne kan få mest muligt ud af kyllingen - på kortest tid.

Kyllinger i dag vokser skræmmende hurtigt. De når deres slagtevægt meget hurtigere end for blot få årtier siden. De nyeste tal viser, at 3 ud af 4 danske konventionelle slagtekyllinger ikke kan gå normalt. De er desuden fremavlet til at have så store brystmuskler, at de ofte kommer til at gå foroverbøjet pga. vægten fra dem. Nogle dyr kan pga. den hurtige vækst ikke bære deres egen vægt og kan derfor ikke holde sig oprejst. De, der er allerværst ramt, kan slet ikke gå.
 
For at dyrene skal vokse så hurtigt som muligt, bruges der desuden kunstigt lys i staldene, som typisk kun er slukket 6 timer i døgnet. Det betyder, at dyrene er udsat for en kunstig døgnrytme, og de kommer aldrig uden for stalden og ser naturligt lys.

Pladsproblemer
Mange bliver overraskede, når de hører, at en slagtekylling har markant mindre plads end en burhøne. Men den er god nok. En del af deres liv har de faktisk endnu mindre plads end burhøns.
I starten er kyllingen lille og vejer blot ca. 50 gram, men i løbet af 33-36 dage vokser den til en kæmpe på hele to kg, og her opstår pladsproblemerne. Man har besluttet, at der må være ca. 20 dyr (40 kg) pr. m2. Til sammenligning må der hos burhøns være 13,3 dyr pr. m2. Det er ikke unormalt i den konventionelle slagtekyllingeproduktion, at der går 40.000 dyr samlet i én hal, selvom de i naturen trives bedst i små flokke.

Manglende beskæftigelse
Kyllingerne har ingen beskæftigelse i produktionshallen. De er ellers nysgerrige dyr, som i naturen ville bruge tid på at skrabe i jorden, lede efter orme og insekter, støvbade og hoppe op i buske og træer. I den konventionelle produktion er der ikke engang krav om, at de skal have lidt halm at rode i eller en pind at sidde på. Dyrene har ikke andet at lave end at æde.

Utilstrækkelig bedøvelse ifm. slagtning
Når kyllingerne når slagteriet, tages de ud af deres transportkasser og hænges op i benene i bøjler med hovedet nedad. Dette er et dyrevelfærdsmæssigt problem, da slagtekyllingers ben i forvejen er svage, og processen derfor er yderst belastende. En arbejder har blot få sekunder til at tage en levende kylling fra en kasse og hænge den op på metalbøjlerne, og arbejde i dette tempo giver ingen plads til omsorg for det enkelte dyr. 

Kyllinger bliver herefter kørt igennem et vandbad med strøm, som skal bedøve dem, inden de får skåret halsen over. Når dyrenes hoveder kommer i kontakt med vandet, får de et elektrisk stød, som skal gøre dem bevidstløse. Denne bedøvelsesmetode fungerer dog ikke optimalt, bl.a. fordi dyrene kan løfte hovederne og dermed undgå at blive tilstrækkeligt bedøvet.
 
Efter at været blevet kørt igennem vandbadet, får fuglene skåret halsen over. Hvis en kylling ikke er blevet bedøvet af det elektriske vandbad, sker det ved fuld bevidsthed. Så dør kyllingerne af blodtab, mens det automatiske samlebånd kører videre.
 
Herefter ender kyllingen i køledisken, som du kender den.

Hvad kan jeg gøre?
Sammen med dyreværnsforeninger i hele Europa kæmper Anima for bedre forhold for slagtekyllinger. Du kan være med til at gøre en forskel. Skriv under her og fortæl virksomheder og producenter, at kyllingerne fortjener bedre forhold.