Vær med til at kæmpe for dyrene
– også når du ikke er her længere
Vidste du, at du kan støtte dyrene i dit testamente? Du kan nemt og hurtigt oprette et testamente, og ved at inkludere dyrene i dit testamente kan du gøre en enorm forskel og være med til at sikre fremskridt og resultater i mange år fremover. Og ikke nok med det, så kan du sikre et endnu højere beløb til dine arvinger.
Det gør du gennem 30 %-løsningen – og den kan du blive klogere på her på siden.
Undgå at dine arvinger skal betale afgift af din arv
30 %-løsningen er god for dig, som lader din arv gå videre til f.eks. søskende, nevøer, niecer, bedsteforældre eller venner.*
Når man efterlader en arv, skal ens arvinger betale en afgift til staten – en såkaldt arveafgift eller boafgift.
Afgiften ændrer sig afhængig af, hvem der arver. F.eks. skal arvinger som de ovennævnte betale op til 36,25 %.
Anima betaler dog en markant lavere afgift, fordi vi er en velgørende forening, og hvis du sørger for, at vi betaler afgiften for dine arvinger, er der flere penge til både dem og dyrene.
Hvad er 30 %-løsningen?
Rigtig mange mennesker og velgørende foreninger benytter sig af denne ordning, som kort sagt betyder, at den velgørende forening betaler dine arvingers afgift.
Det fungerer ved, at du opretter testamentet og skriver, at din arving/dine arvinger skal have 70 % af arven, mens Anima (eller anden velgørende forening) modtager 30 %.
Men det hele er med den betingelse, at Anima betaler afgiften for de andre arvinger.
Man kalder dette 30 %-løsningen.
Ved at benytte den får både dine arvinger og dyrene flere penge, som ellers ville være gået til staten.
Her kommer et eksempel ved en arv på 1 million:
Din arving/dine arvinger (f.eks. dine søskende) arver 1 million kroner og skal betale op til 36,25 % i forskellige afgifter til staten.
Dette betyder, at de i sidste ende vil få udbetalt omkring 672.240 kroner.
Men med 30 %-løsningen får både dine arvinger og Anima en større gevinst.
Med løsningen donerer du 30 % af arven til en velgørende forening, og i dette eksempel vil din familie/arving nu arve hele 70 % - altså 700.000 kroner.
På denne måde får de næsten 30.000 kroner mere udbetalt.
Anima arver så de resterende 300.000 kroner. Fra dem skal Anima betale afgifterne for din familie/arving.
Men fordi foreninger betaler mindre i skat, så får dyrene i sidste ende hele 80.213,75 kroner, når alt er betalt.
I alt bliver der over 100.000 kroner mere af dine penge. Alt sammen fordi du tog dig tid til at lave et testamente.
Vi hjælper dig med det praktiske
Hos Anima yder vi gerne støtte til en advokat. For os er den højeste prioritet, at du har mulighed for en tryg dialog, så du føler dig godt klædt på, og at testamentet afspejler din vilje.
Vi har mulighed for at hjælpe med udgifter til advokat for op til 5000 kroner, når du betænker arbejdet for dyrene gennem Anima. Ønsker du denne løsning, så skriv endelig til os på fremtiden@anima.dk.
Vi kan også tilbyde dig gratis juridisk rådgivning gennem MineArvinger, som vi har indgået et samarbejde med. Her er du i trygge hænder hos uddannede jurister. Vi har sørget for, at det er gratis for dig, der betænker Anima i dit testamente – enten gennem 30 %-løsningen eller ved at donere mindst 25.000 kroner til vores arbejde med dyrene.
Du kan booke et møde og få hjælp til overblik over dine muligheder og hjælp til at lave selve testamentet.
Måske er du allerede afklaret og føler ikke, at du brug for at tale med en advokat. I så fald kan du faktisk oprette et testamente helt gratis via Dokument24, som vi samarbejder med. Det eneste, du skal gøre her, er at svare på nogle spørgsmål og udfylde testamentet online.
Ligegyldigt hvilken løsning, du vælger, kan du være sikker på, at din vilje bliver gennemført. Som sidste led i oprettelsen af et testamente, skal du nemlig sørge for, at testamentet underskrives af en notar, som sikrer, at testamentet bliver sikkert opbevaret, og at det altid vil blive hørt, når dit bo en dag skal behandles.
Lad os tale om det
Der opstår helt naturligt mange spørgsmål, når man overvejer at oprette et testamente, og vi står selvfølgelig til rådighed gennem processen.
Måske har du spørgsmål til vores arbejde for dyrene, eller måske vil du høre mere om at lave et testamente?
Vil du sikre dig, at din arv går til et specifikt område eller hjælp til et bestemt dyr, efterkommes det selvfølgelig også.
Så tøv ikke med at kontakte os.
Du kan også trykke her, hvor vi har samlet nogle af de spørgsmål, som Anima oftest modtager omkring at oprette testamente.
Her kan du læse mere om vores arbejde for dyrene og se, hvilken forskel du kan gøre gennem et testamente.
Husk: Din arv rækker langt og kan være med til at skabe en tryg fremtid for dyr i nød!
Vi glæder os til at tale med dig, og du kan altid ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.
Kontakt vores testamente-rådgiver Joh Vinding på 61 71 07 38 eller skrive på fremtiden@anima.dk.
* 30 %-løsningen er god, når man ikke lader sin arv gå videre til nærmeste familie som børn, forældre eller ægtefælle.
Afgiften ændrer sig afhængig af, hvem der arver. F.eks. skal ægtefæller, børn, børnebørn og forældre betale mellem 0-15 % i afgift, mens alle andre arvinger som søskende, nevøer, niecer, bedsteforældre eller venner skal betale op til 36,25 %