Afskaf japanske tyrekampe

23 July, 2021

Hvis det ikke var slemt nok, at mennesker mishandler dyr i tyrefægtning, så sætter de i stedet tyrene til at kæmpe mod hinanden i Japan.

Det er forkasteligt at tvinge dyr til at slås, og det gør kun sagen værre at kalde det en tradition. For det betyder, at tusindvis af dyr er blevet udsat for misbruget i årenes løb.

Tyrene tvinges

Mens tilskuerne hujer og skriger, tvinges tyrene til at smadre deres hoveder og horn ind i hinanden, blot for at folk kan blive underholdt. Eller tilmed spille om penge.

Kampene slutter som regel, når det endelig lykkes den ene tyr at flygte, eller når en af tyrene formår at stange den anden fra siden, så den ikke længere kan bevæge sig.

Det er en modbydelig måde at behandle dyrene på, og nogle af kampene varer helt op til en halv time. 

Trist turistattraktion

De japanske tyrekampe afholdes blandt andet i Okinawa, hvor der arrangeres cirka 20 om året. Her hedder det Ushiōrasē og har fundet sted i mere end hundrede år.

Det foregår også mange andre steder i landet. Men det kan du være med til at ændre. Sammen kan vi lægge pres på Japans minister for kultur og sport Kōichi Hagiuda.