Islandske heste bliver stadig udnyttet for deres blod
Nye, rystende optagelser fra seks blodfarme i Island afslører, at volden mod gravide hopper fortsætter i det skjulte. Hestene lider voldelige overgreb, bindes fast og tappes for deres blod, mens de kæmper imod, er bange og magtesløse.
Optagelserne er dokumenteret af den tyske dyreværnsforening Animal Welfare Foundation og schweiziske Tierschutzbund Zürich, der i flere år har dokumenteret volden mod de islandske heste.
Mishandling af gravide heste skal stoppe NU.
Du kan hjælpe med din underskrift!
Skriv under: Stop blodfarmene nu!
De hjerteskærende optagelser viser hoppernes voldsomme lidelser på blodfarmene, hvor de systematisk udsættes for brutale overgreb. I de smalle blodbokse blive hestene spændt fast med hovedet tvunget højt op – en position, der skader deres nakke, mens dyrlæger gentagne gange stikker efter venerne med store, tykke kanyler. Hopperne forsøger at forsvare sig, og nogle prøver desperat at flygte ud af båsene.
I foldene bliver hopper og deres føl drevet frem med vold – de bliver slået med kæppe og pisk, sparket og presset med træplanker. Føllene er bange og forvirrede og forsøger panisk at finde deres mødre blandt de sammenpressede hopper.
Formålet med overgrebene er at tappe flere liter af hoppernes blod, som indeholder hormonet PMSG. Hormonet kan gives som et fertilitetshormon i industrilandbruget til f.eks. grise, som får dyrene i brunst. Der findes 30 syntetiske alternativer til blod-præparaterne, og derfor er blodfarmene ikke blot uacceptable, men også fuldstændig unødvendige.
Vi kæmper for hopperne - men der er stadig vej igen
Selvom hestene stadig lider på blodfarmene, så er der håb forude. Sammen har vi allerede opnået vigtige fremskridt i kampen mod PMSG og blodfarmene. Vi har sat problematikken på dagsordenen på Christiansborg, og Den Danske Dyrlægeforening har officielt taget afstand fra brugen af PMSG.
Vores fælles pres virker, og derfor er det så vigtigt, at alle dyrevenner fortsætter med at støtte arbejdet mod udnyttelsen af de uskyldige islandske heste. Vi stopper IKKE før blodfarmene lukkes!
Vi kræver et EU-forbud
Anima kræver, sammen med en række dyreværnsorganisationer fra hele verden, et opgør med blodindustrien.
Vi opfordrer lederne i EU til at følge Europa-Parlamentets klare opfordring: Stop al produktion, brug og import af PMSG i EU.
Parlamentet har allerede i 2021 vedtaget en resolution mod PMSG-produktion. Samtidig opfordrer vi de islandske myndigheder til at nægte godkendelser til blodtapningen.
Hjælp med at stoppe blodfarmene. Skriv under og kæmp for de uskyldige, gravide hopper.
Skriv under: Stop blodfarmene nu!