Cirkus-elefanten Annie løslades!
Animal Defenders International (ADI) har netop frigivet chokerene optagelser bag cirkusfacaden, hvor den 57 årige elefant, Annie, gennem hele vinteren har stået lænket uden at kunne røre sig mere end en meter frem og tilbage.
ADI havde placeret et skjult kamera i Annies lade, som har dokumenteret, hvad der er gået for sig gennem 3 uger. Optagelserne, som du kan se herover, dokumenterer rutinemæssig og bevidst vold mod elefanten. Ikke mindre end 48 gange gennem denne periode kan ADI dokumentere overfald på Annie.
Optagelserne har vakt forargelse overalt i England, hvor over 90 % af befolkningen allerede kræver, at vilde dyr forbydes i cirkus. Også i parlamentet er der et klart flertal for at hjælpe dyrene - og med disse nye afsløringer er loven mere aktuel end nogensinde.
Annie løslades
På grund af den voldsomme kritik mod cirkusset, har ejerne valgt at løslade Annie og sende hende på pension. Annie bliver nu endelig fri fra mishandling efter flere år.
ADI kæmper fortsat for at sikre, at Annie nu også får den frihed, hun fortjener, og at cirkusbossen ikke slipper afsted med tomme løfter.
Vær med til at hjælpe elefanter som Annie. Sig nej til vilde dyr i cirkus ved at give et løfte om at være en dyrevenlig turist:
Giv dit løfte: Jeg vil være en dyrevenlig turist