ESCADA dropper pelsen

3 December, 2010

 

Tyske ESCADA er et af verdens mest indflydelsesrige modefirmaer. Heldigvis er det også snart på listen over de stadig flere designere og modefirmaer, der har en pelsfri politik. Firmaets talsmand har udsendt denne erklæring, der varmer:

“Begyndende med Forår/Sommer 2011 kollektionen, der vil være i butikkerne fra januar 2011, stopper ESCADA med at bruge pels. Efter allerede at have stoppet brugen af pels fra opdrættede dyr i efterårskollektionen 2010 stopper ESCADA nu alt brug af pels inklusiv kanin og karakul. Beslutningen er gyldig i en ubegrænset periode.”

Beslutningen er dog ikke kommet af sig selv, men efter målbevidst dialog med virksomheden og kunder i en kampagne, der varede 3 år.

Tidligere forsøgte firmaet at fortsætte salget af kaninpels, men efter yderligere protester har de vedtaget en gennemført pelsfri politik, og kampagnen er stoppet. En stor sejr for dyrene, og alle de mennesker, der protesterede og skrev til ESCADA