Skulle man oversætte GAP til et dansk udtryk, ville man kalde det; Menneskeabe-projektet. Projektet om ”The great apes”, som vi sjovt nok kalder menneskeaberne (chimpansen, gorillaen og orangutangen), går i alt sin simpelhed ud på, at disse aber skal have basale rettigheder.

GAP er også en bog hvor filosoffer, adfærdsbiologer, psykologer m.fl. giver deres grunde til, at menneskeaberne skal have basale rettigheder.


Et godt udgangspunkt for dette projekt vil være at se nærmere på, hvad vi mennesker egentlig mener med begrebet moral.

Hvad er moral?
Når vi taler om moral, tænker vi sjældent på hvad der egentlig ligger bag begrebet. Vi er blevet vant til at bruge det i en speciel betydning. Moral vil i bund og grund sige, at vi har rettigheder og pligter. Jeg har fx retten til ikke at blive overfaldet af dig, og jeg har pligt til ikke at overfalde dig. Moralen gælder altså både for dig og for mig. Men hvem gælder den ellers for? Vi er opvokset med at tænke i noget man kan kalde ”den moralske kreds”. Indenfor denne kreds befinder sig dem som moralen gælder for, og udenfor kredsen dem som moralen ikke gælder for. Vi er vokset op med den lærdom at mennesket er inde i kredsen, og dyrene udenfor. Det er denne kreds som folkene bag GAP arbejder på at få udvidet til også at gælde menneskeaberne.


Koko med sin bedste ven, som hun knyttede et nært forhold til
Hvad er speciesisme?
En forudsætning for dette arbejde er at vi kommer ud over, hvad der er blevet døbt den specisistiske holdning til andre arter. Specisisme betyder at man på et uholdbart grundlag bestemmer sig for, at mennesket er bedre og mere betydningsfuldt end alle andre arter. En filosofi man også finder i racisme.

En racistisk holdning er fx at den hvide mand alene i hans egenskab af at være af fx skandinavisk afstamning, er vigtigere end en mand af fx afrikansk afstamning. Specisisme kaldes da også ofte for arts-racisme. I stedet for at pege på tilfældige ydre forskelle mellem mennesker og dyr, som alene bygger på udseende, bør vi betragte de egenskaber ved et menneske, der gør at vi betragter ham som et menneske.

Hvis andre arter har de samme egenskaber, eller nogle der ligner dem meget, så bør vi kraftigt overveje hvordan vores forhold til dem i virkeligheden bør være. Nogle vigtige bud på hvad der gør et menneske til et menneske kunne sammenfattes (uden dog at være udtømmende) til:
 

1. Vores høje intelligens (udvikling af sprog, problemløsning og fantasi)

2. Vores evne til social adfærd (kærlighed for vores næste, familiestrukturer og evnen til at leve efter visse normer i samfundet)

Spørgsmålet er så om menneskeaberne har nogle af de samme evner og egenskaber, og hvilken moralsk konsekvens dette skal have.

Samtaler med aber
En af de helt store opdagelser i 70’erne og 80’erne var, at menneskeaber er i stand til at lære det internationale tegnsprog, ”American Sign Language” (ASL), for døve. Forskere har eksperimenteret med at tage sig af forældreløse chimpanseunger, og opdrage dem som var de døvstumme børn (opdragelsen er ikke et forsøg på at gøre chimpansen til et menneske - den befinder sig i omgivelser med andre chimpanser).

Chimpanser har vist sig at have et langt rigere bevidsthedsliv end før antaget, og nogle har lært over 1.000 forskellige tegn, som de bruger med mening. Derudover lærer de at forstå udtalte ord, så samtalen kan foregå ved at et menneske taler til chimpansen, der derefter svarer med tegnsprog. Der er optaget tusindvis af samtaler med chimpanser på video, der drejer sig om alt fra mad til følelser. Noget af det helt banebrydende er eksempler på at chimpanser kan referere til ting de tidligere har oplevet, samt ting der er aftalt at skulle ske. Når chimpanserne har fødselsdag, får de ekstra lækker mad såsom is og ekstra frugt. Da der var 2 dage til chimpansen ”Washoe’s” 6 års fødselsdag, spurgte en forsker om Washoe vidste at der snart skulle ske noget specielt. Herefter gjorde Washoe tegnet for ”is”, hvilket hun ellers ikke normalt gjorde. Da abernes sprog er begrænset, er der selvfølgelig en del tolkning involveret i samtalerne. Men det syntes naturligt at forklare denne episode med at Washoe rent faktisk vidste at hun snart ville få is igen.

En klassisk test der bruges til at undersøge hvornår små børn udvikler selvbevidsthed, er at male en stor prik i panden på dem, og sætte dem foran et spejl. Hvis de rører ved prikken i spejlbilledet i stedet for deres egen pande, kan man konkludere at de endnu ikke opfatter selv som et separat individ. Samme forsøg er blevet udført med chimpanser, hvilket har vist at langt de fleste rører sig i panden i stedet for spejlet.

Mange kritikere har hævdet at abernes sprog slet ikke er sofistikeret nok til at kunne bevise at de har et rigt bevidsthedsliv. En af de ting der er det tydeligste bevis på et rigt bevidsthedsliv, er evnen til at snyde og bedrage hinanden. Når jeg fortæller en løgn til dig, så kræver det at jeg selv er bevidst om at jeg fortæller en løgn, og at jeg ved, der findes et andet forhold som er sandt, og at du vil opfatte hvad jeg siger som sandt. Følgende samtale fandt sted 30. oktober 1982 mellem forskeren Barbara Hiller og gorillaen Koko (de sidder og kigger i en billedbog hvor en fugl kommer med mad til sin unge);

DEN MIG [peger på den voksne fugl]
B: Er det virkelig dig?
K: KOKO GOD FUGL.
B: Jeg troede du var en gorilla.
K: KOKO FUGL
B: Kan du flyve?
K: GOD [GOD bruges ofte som ’ja’]
B: Vis mig det.
K: FALSK FUGL, FJOLS [Koko griner]
B: Du driller mig [Koko griner]
B: Hvad er du virkelig? Koko griner igen og laver derefter tegnene for
K: GORILLA KOKO

Følsomme væsner
Studier af vilde menneskeaber har vist, at de har et langt stærkere følelsesmæssig forhold til hinanden end før antaget. De er utroligt sociale! Faktisk går en meget stor del af dagen med at nusse hinandens pels, og med at lege. Chimpanser har en stor forståelse for døden, og lider afsavn når et medlem af stammen dør. Hos forskerne havde Koko en kælekanin, som hun elskede at nusse og sidde med. En dag stak den af ,og blev dræbt af en bil. Koko var herefter trøstesløs i flere dage, og hverken ekstra mad eller en ny kanin kunne gøre op for tabet af Kokos ven.
Bogen er fyldt med eksempler som disse, baseret på snart 30 års studier af menneskeaberne. Og det ser rent faktisk ud til at projektet, i den nærmeste fremtid, vil få succes på New Zealand hvor det også startede.

Hvis du er interesseret i GAP, så kan jeg anbefale at du læser bogen eller går ind på deres hjemmeside: www.thegreatapeproject.org