Tyrefægtning forbydes i Catalonien
Hvert år lider og dør ca. 250.000 tyre og mange heste i Spanien, Portugal, Frankrig og Latinamerika. Cataloniens forbud mod tyrefægtning trådte i kraft den 1. januar 2012, og var et vigtigt skridt i kampen mod dyremishandling som folkeforlystelse. Hundredvis af tyre vil årligt blive sparet for lidelser på grund af dette forbud. Samtidig sendes et vigtigt signal til verden; man ønsker en ny etik i forhold til dyr, og man tager hensyn til opinionen, som kræver rettigheder for dyr.

Skriv under på, at du aldrig vil besøge tyrefægtning på din ferie.


Skriv under: Jeg ønsker en verden uden tyrefægtning

 
Forbuddet fremstilles af enkelte som om, at det kun er et led i regionens løsrivelse fra resten af Spanien. Både politikere og dyrerettighedsforkæmpere påpeger dog, at samfundet har udviklet sig. Catalonien ønsker at revurdere en blodig tradition, og de vil hellere holde fast i andre og mindre skadende traditioner. Dette underbygges af grundlæggelsen af AVAT i 2008, som er en spansk forening af dyrlæger, der arbejder for afskaffelse af tyrefægtning.
 
Forbuddet giver håb for tyrene i resten af Spanien og verden. Det viser, at kampen mod dyremishandling virker. Baggrunden for afstemningen var indsamlingen af 180.000 underskrifter fra Cataloniens egen befolkning. Før afstemningen blev yderligere 165.000 underskrifter samlet ind på verdensbasis. Med 68 stemmer for og 55 stemmer imod, vedtog parlamentet forbuddet. Det førte til stor jubel i Cataloniens gader, og blandt dyrevenner verden over. Der er desværre stadig mange flere steder, hvor der afholdes tyrefægtning, og tyrene har brug for hjælp.
 
 
Øget modstand mod tyrefægtning
De sidste års undersøgelser viser, at flertallet af befolkningen i Spanien, Frankrig og Portugal ikke støtter tyrefægtning. En Gallup-undersøgelse fra 2006 viser for eksempel, at 72% af befolkningen i Spanien er imod. Modellen herunder er baseret på undersøgelser i de tre lande, og viser hvor stor en procentdel af befolkningen, der er imod tyrefægtning. Det gælder for alle landene, at flertallet er imod.
 
 
Tilhængere af tyrefægtning trækker gerne kendte mennesker frem, som har glorificeret tyrefægtning gennem litteraturen og kunsten. Gennem historien har mange andre dog også udtalt sig imod. Disse inkluderer H.C. Andersen, Victor Hugo, Franz Kafka, George Bernard Shaw, Albert Schweitzer, Mark Twain, Pave Pius V, Spaniens Kong Filip V etc.
 
 
 
Stor lidelse for tyrene
Tyrefægtning er ikke en retfærdig kamp mellem mennesker og dyr. Det er systematisk dyremishandling; en flok bevæbnede mennesker angriber en ensom, bange og såret tyr. Tyrene er på forhånd frataget enhver chance for at vinde eller undslippe. Før og under forestillingen svækker man tyrene, for at gøre dem nemmere at slå ihjel. Det er dokumenteret, at hornene files, så følsomme nerver eksponeres og tyrene bliver desorienterede.
 
“I virkeligheden er det, som publikum ser, ikke en normal sund tyr, men en svækket, halvt blændet og mentalt ødelagt version, hvis chancer for at skade dem, der torturerer ham, stort set er lig nul. Tyren har våde aviser stoppet ind i ørerne; vaseline puttes i øjnene på ham, for at blænde hans syn; bomuld er proppet op i hans næsebor, for at stoppe tilførslen af ilt, og en nål stikkes ind i hans kønsdele. Desuden smøres en stærk kaustisk opløsning på hans ben, hvilket ødelægger hans balance.”  siger direktøren for stopbullfighting.org.uk
 
Tyren får stukket et spyd i nakken, og holdes i et mørkt rum, før de slippes ud på arenaen. Blændet af lyset, og skræmt af mishandlingen og folkemasserne, kan tyren give et fejlagtigt indtryk af at være kamplysten. Som udgangspunkt er tyrene ikke aggressive, men de bliver plaget, tirret og pint til de går til modangreb. De prøver at forsvare sig selv. De prøver at redde deres eget liv.
 
Før matadoren træder ind på arenaen, skal picadoren stikke tyren med en lanse. Derefter planter tre banderilleros (matadorens mænd) hver deres to banderillas (spyd med modhager) i tyrens ryg. I mange tilfælde forårsager dette et blodtab på 10-18 %. Tyren er nu svækket af blodtab og overskårne nakkemuskler. Det hæmmer tyren i af løfte hovedet, og gør ham til et let bytte for matadoren, der nu kommer på banen. Matadoren brillerer med sine kunster, før han forsøger at stikke et sværd mellem dyrets skulderblade.
 
 
Tyren dør oftest ikke af første stik. Den løber rundt på arenaen, mens sværdet skærer indre organer op, såsom lunger, mavesæk og lever. Samtidig kaster tyren tit blod op. Når tyren falder om efter ca. 20 minutters pinsler, skærer matadoren eller hjælperne tyren op over rygmarven bag hornene. Også dette skal ofte gentages. Tyren kan stadig være ved bevidsthed, mens dens ører eller hale bliver skåret af som trofæer, og når den trækkes ud af arenaen af heste. Det er dokumenteret, hvordan tyre for det meste får det sidste dødsstød uden for arenaen.
 
Udover lidelserne i arenaen gennemgår alle tyre i 2-års-alderen en ‘tienta’. Det er en test, hvor de stikkes med en lanse, og testes for mod. Som kalve brændemærkes de med et flercifret nummer og opdrætterens mærke. Brændemærkerne dækker store dele af kroppen. Derudover er der specielle skoler, hvor børn bliver oplært i tyrefægtning. Her træner de på forsvarsløse kalve.
 
Den spanske model Elen Rivas har i forbindelse med en demonstration foran den spanske ambassade sagt;
 
“Jeg er stolt af min spanske arv, men at nogle mennesker stadig klamrer sig til traditionen, hvor man dolker tyre til døde i tyrefægtnings-arenaer, er noget størstedelen af spaniere, inklusive mig, skammer sig over. At glorificere overlagte mord på dyr, bør ikke tolereres i et civiliseret samfund.”
 
Rivas kommentar afspejler samtlige spanieres holdning til tyrefægtning. Det er svært at forstå, hvorfor en så barbarisk tradition får lov til at fortsætte.
 
 
Hestene – tyrefægtningens glemte ofre
Også heste lider under tyrefægtning. Under ‘rejoneo’ (tyrefægtning til hest) rider matadoren selv ud og påfører tyren banderillas med lange skarpe knivblade. Bagefter bliver tyren forsøgt slået ihjel med sværd. Under denne mishandling, bliver hesten tvunget til at ride mod tyren og parere angrebet. Det resulterer tit i sår, eller at hesten får flået sin mave op.
 
Hestene viser stærk angst, før de tvinges ind på arenaen. De må skiftes ud med jævne mellemrum på grund af de fysiske skader. Den portugisiske form for tyrefægtning foregår altid til hest. Picadorens heste er polstrede med et slags dækken, fordi det blev påkrævet i 1930. Før den tid døde der lige så mange heste som tyre under forestillingen. Mange heste bliver dog stadig udsat for skader.
 
 
Økonomisk støtte fra EU
Industrien for tyrefægtning bruger argumentet om, at tyrefægtning er vigtig for landenes økonomi. Det er langt fra sandheden. Færre end 400 personer arbejder faktisk med tyrefægtning i Spanien. Aktiviteten er tværtimod stærkt støttet af europæiske skattebetaleres penge.
 
EU støtter hver tyr, som bliver opdrættet til arenaerne, med 220 euro i tillæg til de nationale tilskud. Neil Parish, daværende formand for landbrugsudvalget i Europaparlamentet, oplyste i 2008 til en avis, at 30 millioner engelske pund hvert år går til tyrefægtning i Spanien. Tilskuddene er omstridte, og de er genstand for stadige debatter i EU.
 
Tidligere har EU ellers støttet dyrevelfærd. De har blandt andet indført importforbud mod uetisk handel med dyreprodukter. Tyrefægtningens fremtid afhænger nu i høj grad af EU.
 
Tyrefægtning gjort til kulturarv
Tyrefægtning bliver mere og mere upopulært, og i mange spanske regioner er det blevet forbudt. Interessen for tyrefægtning er som sagt faldet drastigt  blandt befolkningen. Alligevel vedtog det spanske parlament den 6. november 2013, at tyrefægtning gøres til ny kulturarv. Det er et forsøg på at sikre, at tyrefægtning bliver i Spanien. Tanken er at promovere det, så interessen for sporten vil stige. I Frankrig blev det allerede i 2011 vedtaget, at tyrefægtning er kulturarv. Det er uacceptabelt, at regeringerne forsøger at skabe interesse, og tjene penge på noget, der skader levende væsner. I stedet burde regeringerne fremhæve andre humane traditioner, og lytte til befolkningens holdning.
 
DEMONSTRATION MOD TYREFÆGTNING I SPANIEN
 
Vis din utilfredshed
Turister spiller en stor rolle i forbindelse med at standse den absurde industri. Hvis turister udebliver fra arenaerne, vil det blive vanskeligt at opretholde tyrefægtningen. Selv med et EU-tilskud. Derfor er det vigtigt, at vi viser, at det ikke er acceptabelt, at EU støtter tyrefægtning økonomisk. Websitet nomorefunds.org er oprettet, for at gøre det lettere at  vise vores utilfredshed med, at vores penge går til tyrefægtning.
 
Du kan vise din utilfredshed ved at skrive under på, at du ikke støtter tyrefægtning. Bagefter kan du dele det, og på den måde informere din omgangskreds om tyrefægtning. Du afgiver hermed et løfte til dig selv om, at du ikke støtter dyr i underholdning. Og du lover at sprede budskabet om, at tyrefægtning skal stoppes!

Ja, Jeg er modstander af tyrefægtning.

Skriv under: Jeg ønsker en verden uden tyrefægtning