Født til at dø
Zoologiske haver og cirkuser elsker at fortælle, hvordan de giver en unik mulighed for at lære om dyrs adfærd, udvikle respekt for dyrene og måske endda er med til at bevare truede arter.
Men ingen taler om, at zoologiske haver aldrig udsætter dyr i naturen, at de dræber overflødige dyr, og at mange dyr udviser stereotyp adfærd og vantrives som udstillingsgenstande.
BT fortæller hvordan Aalborg Zoo vil skyde to bjørneunger, fordi ingen andre zoologiske haver vil have dem. Alligevel planlægger haven at avle flere unger, for at give besøgende en oplevelse af dyrenes familieliv.
Havens personale fortæller dog også, hvordan denne indgriben og vold giver stor lidelse for dyrene. Dette vejer dog ikke så tungt som havens profit på at vise søde dyreunger frem.
Dyr er glade for deres familier, og at dræbe dem skaber lidelse. En lidelse der nemt kunne være undgået ved ikke at lade dyrene parre sig, når man ved, der ikke er plads til flere dyr. Sådan beskriver personalet bjørnenes reaktion på at miste deres unger, der tydeligt viser de stærke følelsesmæssige bånd, som alle pattedyr har:
Så vil der gå nogle dage, hvor hun vil gå rundt og lede efter dem, men hun er efterhånden så søvnig, at hun går i vinterhi og glemmer ungerne.
- Det er værre med f.eks. kamelerne, når de mister deres unger. De kan stå og skrige efter dem i to uger. Det er en virkelig gribende lyd, der rammer én lige i hjertet.
Der er ikke noget naturligt ved at se andre levende væsner som kilder til underholdning, der kan behandles som man vil og dræbes, når man er færdige med dem. Du kan hjælpe ved at undlade at besøge zoologiske haver og cirkuser. Dyrene kan ikke vælge selv, men det kan du.