Bon'A Parte pelsfri

10 April, 2013

 

Bon'A Parte er et danske modefirma med stolte traditioner. Nu har de grundlagt en ny, der også sikrer firmaet i fremtiden. Bon A Parte har nemlig valgt at indføre en pelsfri politik og tilslutte sig det internationale program for pelsfri handel.

Kunder i Danmark, Sverige, Tyskland, Schweiz og Storbritanien får glæde af beslutningen, når de for fremtiden for fremtiden køber tøj hos firmaet. Bon'A Partes katalog når ud til 1,3 millioner kunder, så det er et stort og vigtigt fremskridt for dyrene.

Ifølge firmaets direktør Wolfgang Binder er det en beslutning, "der er i tråd med tendenserne i de øvrige modehuse og med samfundets generelle holdning til anvendelsen af pels.". Det er vi hos Anima helt enige i.


I takt med, at mere og mere modetøj sælges via nettet, er det blevet vigtigere end nogensinde, at netbutikkerne tager ansvar for dyrevelfærden. Det ser ud til, at det er en klar trend, og i den seneste tid har store mærker som ASOS og Zalando vist vejen ved at sige nej til pels.

"Det er en skøn dag for dyrene, og nu håber vi, det efterhånden er klart for alle, at der ikke er fremtid i at sælge pels," siger Thorbjørn Schiønning, der er ansvarlig for Animas pelskampagne. "I dag fejrer vi det, men i morgen fortsætter vi arbejdet med at informere om dyrenes forhold, så endnu flere firmaer kan vælge en etisk politik".

LÆS MERE: HVILKE ANDRE FIRMAER SÆLGER IKKE PELS?