Den ægte stenalderkost

22 March, 2013

 

Forfatter: Michael Greger, M.D.

Vi udviklede os ved at spise enorme mængder af planter. Man anslår, at for 200.000 år siden, fik vi 600 mg. C-vitaminer hver dag. Det er nogenlunde den mængde, der findes i 10 appelsiner. Hver dag konsumerede vi tilsyneladende E-vitaminer svarende til 2 kopper nødder, samme mængde fiber som i 10 skål havregrød og samme mængde calcium som findes i 5 kopper grønkål. Stenaldermanden malkede ikke mammutter – calcium kom delvis fra alt det grønne i kosten.

Som jeg nævner i min 2-minutters video, Paleolithic Lessons, var vi eksponeret til sådan en mængde af hele og sunde grønne fødevarer, at vi som art helt mistede evnen til selv at producere C-vitaminer. Vi har rent faktisk C-vitamin genet i vores DNA, men vores krop har tilsyneladende skrottet genet, da vi simpelthen har fået så massive daglige doser, at det ikke var ulejligheden værd at bevare. Problemet opstår så, når vi tager vores evolutionære arv gennem århundreder, og dumper den lige ned i kød- og pomfritland.

Fortalere for den såkaldte stenalderkost har fuldstændig ret i at fornægte raffineret og forarbejdet dårlig mad, men bruger det til at konsumere store mængder kød, der har meget lidt til fælles med kød fra forhistoriske, vilde dyr. Forureningsproblemet alene er tilstrækkelig årsag nok til at spise så langt nede i fødekæden som muligt. 

Som jeg viser i videoen, har The Journal of the American Meat Science Association for nyligt udgivet en oversigt, der lister det beskidte vasketøj: Arsenik, kviksølv, bly, cadmium, Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH'er), konserveringsmidler og veterinær medicinrester, specielt antibiotika.

Med den viden, vi har, om hvad der er i f.eks fisk, ”vil det være umuligt at følge stenalder diæten og samtidig undgå at udsætte sig for de farer forbundet med at overskride de anbefalede grænseværdier for kviksølv sat af EPA”.

De ”stenalderkost” mennesker, som jeg har set i min klinik, konsumerede ikke ukrudt og indtog ikke mere en 100 gram kostfiber om dagen. De spiste burgere, ikke biller. Som konkluderet i en oversigt, jeg fremhæver i videoen, ”eksisterer der tilstrækkelig videnskabelig bevis for, at officiel sundhedspolitik burde fremhæve en planterig kost som sundhedsfremmende”.

For de, der er interesserede i at vide mere, var der denne sommer en spændende blog på Scientific American med titlen:  “Human Ancestors Were Nearly All Vegetarians”, og der findes en dybdegående videoserie på youtube, der  udhuler stenalderkost dillen.  Jeg har skrevet en hel bog om ”The Atkins incarnation",  Carbophobia, der nu er frit tilgængelig online.  Jeg har også 2 videoer omkring lav kulhydratindhold kost (low carb):  Atkins Diet: Trouble Keeping It Up og Plant-Based Atkins Diet.