Det er en tåget efterårsmorgen og disen ligger tæt på vejen. Bilruden dugger og det er svært at orientere sig. Bilen foran bremser pludseligt. En ræv er blevet ramt og ligger nu stille på jorden. I rabatten sidder to halvstore hvalpe. Deres mor nåede aldrig frem. De piber en smule og kigger mod bilen. En klump samler sig i halsen. Hvem skal nu give dem mad? Hvalpene ser søgende ud. Bilerne på vejen kører videre.  

 

 

 

”De mange menneskeskabte barrierer gør det svært for dyrene at færdes naturligt. Motorveje er en af disse barrierer, der begrænser dyrene, når de skal finde en mage eller lede efter mad. Der kommer ikke nye dyr til områderne og det betyder at den genetiske forskellighed  bliver mindre. Det øger også risikoen for sygdomme og forkortet levetid.” Dette fortæller den tyske skovfoged Gerhard Klesen, der står bag ideen om den Grønne Bro, der er designet for at skabe bedre forhold for dyrene. 

 

 

Ofte tager det et års tid, før dyrene tør krydse de grønne broer.  Men blot tre dage efter indvielsen af den nye bro, undersøgte dyrene dens potentiale.

 

Det første dyr på broen var en rød hjort og det varede ikke længe før den fik selskab. Vildsvin, kaniner, ræve og flagermus begav sig alle af sted,  for at krydse det nye terræn. Broen er udstyret med et sandspor til insekter, samt forskellige slags vegetation, der sørger for føde og ly til mange af de mindre dyr. En mussefamilie valgte sågar at gøre broen til deres permanente hjem, så de lettere kunne nå frem og tilbage for at samle mad.