Historisk sejr for sæler

23 May, 2014
Verdenshandelsorganisationen WTO slår fast i en historisk afgørelse, at det kan være nødvendigt at forbyde handel med bestemte produkter for at beskytte dyrevelfærd og den offentlige moral.
 
"Canada må bare acceptere det."
 
Sådan sagde en talsmand for WTO om afgørelsen, der er endelig og ikke kan ankes. EUs forbud indeholder en undtagelse for oprindelige folks jagt, som stadig er tilladt.

BAGGRUND: EU FORBYDER SÆLPRODUKTER
 
Dyrevelfærd over handel
Da EU i 2009 forbød import af sælpels fra kommerciel sæljagt, gik der ikke mange sekunder, før Canada og Norge truede med bål, brand og advokater. De to lande ville gøre alt for at få forbuddet omstødt. 
 
Den største sag blev ført ved verdenshandelsorganisationen WTO. Her har hensyn til dyrevelfærd altid kommet i anden række. Men nu har WTO anerkendt, at man kan forbyde bestemte produkter for at beskytte dyr.
 
"Det er en fantastisk afgørelse, som forhåbentlig betyder, at vi i fremtiden kan bruge loven til at stoppe nogle af de værste steder dyr bliver misbrugt. Vi ser det som en kæmpe mulighed for politikerne til at kigge på andre områder, hvor uetiske produkter beskyttes af hensyn til økonomi og handel," siger Animas kampagnechef Joh Vinding.

 
1 million dyr reddet
EUs forbud mod sælprodukter har gjort en kæmpe forskel. Siden 2009 er over 1 millioner sæler blevet reddet fra den canadiske sæljagt. Her bliver sæler, der kun er få uger gamle, dræbt med kølleslag. Mange kan endnu ikke svømme.  
 
Det var årevis dokumentation for de grusomheder dyrene blev udsat for, der har ført til en bred folkelig modstand mod den kommercielle sæljagt.

Se videoen her (stærke billeder)


Vil jagten fortsætte?
Canadas kamp for at fortsætte sæljagten betyder også, at kampen endnu ikke er slut. Vi mener Canadas regering burde satse på økoturisme istedet, hvor folk ser på sælerne i deres naturlige miljø. Men der er stadig behov for at lægge pres på landet.

Skriv under, hvis du også mener det er på tide, at Canada stopper deres grusomme sæljagt. 

Skriv under: Stop Canadas brutale jagt på babysæler

Hvert år dræbes tusinder af sæler med kølleslag og riffelskud i Canada - skriv under og bed Canada forbyde jagten.