Stop hundekødsfestivalen i Sydøstkina
10 June, 2014
Skriv under for hundene her og læs om kampagnen nedenfor.
Skriv under: Stop den grusomme festival i Yulin
Byen Yulin ligger i det sydøstlige Kina. For mange er det en helt almindelig by, men én gang om året bliver en del af byen omdannet til et sandt mareridt for hundene. En hundekødsfestival, som finder sted ved sommersolhverv, er årsag til at 10.000 hunde brutalt slås ihjel og serveres, som en del af en festlig begivenhed. Ifølge lokale dyreværnsfolk bliver en del af hundene flået levende.
Sidste år kunne vi dokumentere hvordan hunde i Kina fanges på gaden eller avles på ulovlige farme. Når de transporteres til slagteriet foregår det i trange bure, hvor det ikke er ualmindeligt at de må sulte og tørste i mange mange timer. Du kan se vores video i bunden af denne artikel.
Hundekødsfestivalen i Yulin finder sted d. 21. juni, og vi har brug for din hjælp hvis vi skal få det stoppet. I 2011 lykkedes det at få en lignende festival i Zhejian provinsen til at droppe arrangementet vha. Online kampagner. Lad os sammen gentage succesen. Jo flere vi er, jo større er chancen for at det lykkes.
Anima deltager i denne kampagne sammen med en række internationale dyreværnsorganisationer.
Skriv til Yulins guvernør Chen Wu herunder.