Moderne ægproduktion ligger meget langt fra det idylliske billede af en lille flok fritgående høns på en gård, som nogle nok har en forestilling om. De fleste æglæggende høns i Danmark lever hele deres liv indendørs, hvor de enten holdes i små bure eller går tæt sammen i store fabrikslignende haller. De ser aldrig solens stråler eller mærker græs under fødderne, og de kan ikke – eller kun i ringe grad – udfolde deres naturlige adfærd.

I Danmark produceres der æg i fire hovedkategorier: Buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg. Forskellene på produktionsformerne har primært at gøre med, hvor meget plads den enkelte høne har at leve på, og om hønsene har adgang til et udeareal. På trods af forskellene på de fire produktionsformer er der en række problemer, der er fælles for dem alle.

Problemer i alle typer ægproduktion

Hønniker – de unge høns
Alle unge høns i ægindustrien – de såkaldte hønniker – lever under forhold, der er dyrevelfærdsmæssigt problematiske. De unge høns lægger deres første æg, når de er 18-20 uger gamle. Indtil da er de ikke omfattet af reglerne for æglæggende høns, fordi de teknisk set ikke er æglæggende høns endnu.

I skrabe- og frilandsægproduktion er det almindeligt at holde op til 20 unge høns pr. m2, og i burægproduktion helt op til 35 pr. m2. I økologisk ægproduktion har de lidt mere plads, men går stadig meget tæt - op til 15 unge høns pr. m2. De økologiske unge høns skal som de eneste unge høns have adgang til et udeareal, men udearealet er meget mindre end det, de skal have adgang til, når de begynder at lægge æg. Som unge må de økologiske høns nøjes med en løbegård, hvor der må være hele 30 unge høns pr. m2 (§7 og §16 i bekendtgørelsen om produktion af økologiske formeringsdyr til høns og deres centralopdræt).
 

Udsætterhøns – de ”gamle” høns
Alle høns i ægindustrien bliver slået ihjel i en alder af kun ca. 18 måneder. Mange af dem aflives i et såkaldt Chick Pulp-anlæg, som de smides ned i, hvorefter de gasses og kværnes til minkfoder. Andre sendes på transporter til udlandet, fordi der ikke længere er nogen danske slagterier, der slagter ægindustriens udsætterhøns.

Hanekyllinger
I ægindustrien bliver alle hanekyllinger slået ihjel umiddelbart efter klækningen, fordi de er værdiløse for producenterne. De kan ikke lægge æg, og det kan ikke betale sig at fede dem op for at slagte dem. Derfor bliver de slået ihjel på rugerierne. Det sker typisk ved, at de bliver smidt ned i en spand, hvor de gasses med kuldioxid.

Nedenfor kan du læse vores detaljerede oversigt over de forskellige produktionsformer


BURÆG
I produktion af buræg må der være 13 høns pr. m2. Hønerne lever i trådbure, hvor de er op til 10 høns pr. bur - dvs. hver høne har lidt mere plads end, hvad der svarer til ét A4-ark. Hønerne har ikke krav på dagslys i produktionshallen, og de kommer aldrig udenfor. Derfor bruger man elektrisk lys til at holde deres produktion af æg på det ønskede niveau. Der skal være siddepinde, en rede samt mulighed for at skrabe og støvbade i burene. Burhøns lever under forhold, der ikke giver dem mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. De kan ikke skrabe i jorden (fouragering), løbe eller flyve og ser aldrig dagslys. Det er også begrænset, hvor meget de kan støvbade, selvom det ligger til deres natur. Det skyldes, at høner søger mod strøelsesarealet samtidig, fordi de er sociale dyr, men strøelsesarealet i burene er for lille til, at der er plads. I 2022 blev burhøns forbudt i Danmark. Men de producenter der findes har lov til at fortsætte til 2035.
 

Her kan du se historien om en burhønes liv.

SKRABEÆG
I produktion af skrabeæg må der være 9 høns pr. m2. Hønerne lever på gulvareal og har mere plads en burhøns: ca. to A4-ark. Hønerne har ikke krav på dagslys i produktionshallen, og de kommer ikke udenfor. Hønsene går teknisk set frit, fordi de ikke holdes i bure. Det betyder, de har større bevægelsesfrihed. Der er reder og siddepinde oppe i højderne, som hønerne frit kan bevæge sig op til. Mindst 1/3 af gulvarealet dækkes med strå, høvlspåner, sand eller tørv. De går i flokke fra 3.000 til 10.000 individer. Det er stressende og unaturligt for høns at gå i så store flokke.

Se video af almindelige skrabeægproduktion i Danmark.

FRILANDSÆG
I produktion af frilandsæg må der være 9 høns pr. m2. Produktionshallen minder om den i skrabeægsproduktionen med siddepinde, reder og strøelse. Hønerne har ikke krav på dagslys i produktionshallen,  men de skal have adgang til et udeareal på på 4 m2 pr. høne, når vejret tillader det. Jorden skal overvejende være dækket af vegetation. De går i flokke på mellem 3000 og 12.000 individer. Med større bevægelsesfrihed og adgang til udeareal har de mere mulighed for at få dækket deres naturlige behov. 

ØKOLOGISKE ÆG (inkl. BIODYNAMISKE ÆG)
Økologiske høns har fra de er helt unge hønniker adgang til udeareal. I produktion af økologiske æg må der være 6 høns pr. m2. Hønsene har krav på dagslys i produktionshallen, og de skal have adgang til et udeareal på 4 m2. pr. høne. Det betyder, at de har bedre mulighed for at udnytte naturens ressourcer - og opfylde deres naturlige behov. Jorden udenfor skal være dækket af vegetation. De får økologisk grovfoder. Hønerne går i flokke på op til 3.000 individer, men en del af de økologiske ægproducenter har mange flokke á 3000 høns og derfor samlet set langt flere end 3000 høns. Med større bevægelsesfrihed og adgang til udeareal har de mere mulighed for at få dækket deres naturlige behov.  

ANIMA ANBEFALER
Ofte anbefales dyrevelfærdsbevidste forbrugere at købe økologiske æg. Det er efter vores mening også den produktionform, der i højest grad tilgodeser hønsenes naturlige behov. Der er stadig en række problemer forbundet med den, som gør, vi anbefaler, at man som dyrevelfærdsbevidst forbruger så vidt muligt skærer ned på sit forbrug af æg.