Forlig i Højesteretssag om mink-mishandling
Man må stadig godt kalde billeder af skadede dyr for dyremishandling. Det er konklusionen efter et forlig indgået mellem Anima og Kopenhagen Fur.
Efter at billeder af mink med åbne kødsår rullede over skærmen på TV-Avisen i februar 2011, sendte dyreværnsforeningen Anima et brev ud til en række modevirksomheder, hvori minkavl blev beskrevet som ’dyremishandling’.
Bred opbakning til Animas sag
Den konkrete brug af ordet ’dyremishandling’ fik tre bestyrelsesmedlemmer fra Kopenhagen Furs hovedbestyrelse til at sagsøge Anima for injurier. Søgsmålet skabte røre hos landets dyreværnsorganisationer, og både Dyrenes Beskyttelse og de samlede dyreværnsorganisationer DOSO støttede Animas indsamling til sagsomkostninger.
”Sagen kom som et chok for mange dyrevenner, for vi opfattede det som et forsøg på at undertrykke vores ytringsfrihed”, forklarer direktør Joh Vinding fra Anima. ”For hvis ikke dyreværnsorganisationer må kalde pelsavl for dyremishandling, hvem må så?”.
2 uger før hovedforhandlingen i Højesteret nåede parterne dog til enighed – mere end 3 år efter sagens begyndelse. Anima har præciseret, at hensigten med at bruge ordet ’dyremishandling’ har været ud fra ordets almindelige betydning. Ifølge Dansk Sprognævn betyder ’dyremishandling’ ”dårlig behandling af dyr” fx ved ”indespærring af dyr i for små bure”.
Pelsavlere misforstod
Pelsavlerne havde misforstået formuleringen i brevet og troede, der var tale om en sigtelse for dyremishandling jf. Dyreværnsloven. Anima har nu beklaget misforståelsen.
I forliget er der ingen penge mellem parterne.
”Forliget er en stor sejr, fordi dyreværnsorganisationernes ytringsfrihed er intakt. Vi har stadig ret til at kalde minkavl for dyremishandling – for det synes vi jo det er, når man indespærrer vilde rovdyr i små bure”, slutter Joh Vinding.
I Danmark alene har over 170 modevirksomheder en politik om ikke at bruge pels, og i en række europæiske lande er det blevet helt forbudt at opdrætte pelsdyr.
