KÆLEDYR SIDDER I SAKSEN
I takt med, at befolkningen i USA og Canada er vokset, har beboelse spredt sig til tidligere naturområder. Menneskene er kommet tættere på de vilde dyr og på fælderne. Nogle gange alt for tæt. Når fælder er opstillet nær offentlige områder som parker og vandrestier sker det ofte, at kæledyr på tur bliver fanget.
Næsten hver uge bringes en ny sørgelig historie efter samme mønster. På en helt almindelig tur forsvinder en hund, eller en kat kommer ikke hjem, som den plejer. Familien kæmper desperat, men for det meste forgæves. Dyrene kan ikke vristes fri af fælderne eller er så skadede, at de må aflives efterfølgende. Hvis de ikke allerede er døde, når de findes. Deres grumme skæbne fortæller os tydeligt, hvad alle dyr som fanges i fælder må gennemgå.
En øjenvidneberetning fra journalisten Tim Woody og hans jægerven illustrerer den ufattelige grusomhed, som jagt med rævesakse er. Under en køretur stødte de på en ulv fanget i en fælde. Dette er hvad de så:
“Min ven Mark stoppede ved kanten af et krat af elletræer. Et par meter inde i krattet, faldt en stor sund ulv om i sneen, udmattet og i smerte, dens højre forben knust af en rævesaks.
Ulvens kamp var tydelig i flere meter rundt om træstolpen, hvor fælden var sat fast. Sneen var dækket af træsplinter, klumper af is, og blodstænk. Men dette engang kraftfulde dyr var færdig med at kæmpe. Dens øjne iagttog os, men den var for træt til at holde hovedet op og følge vores bevægelser. Dens vejrtrækning var overfladisk. Vi tænkte på, hvor længe den havde været der og stirret sin langsomme og smertefulde død i øjnene. Der er ingen lovgivning, der stiller krav om, hvor ofte fangere skal tjekke deres fælder.
Vi ønskede vi havde en pistol, fordi scenen foran os var forfærdelig lidelse. En barmhjertig kugle ville have fået alle til at føle sig bedre tilpas. Der var intet vi kunne gøre, bortset fra at skåne ulven for yderligere angst ved at fortsætte på vores vej.
Pelsjægere i dag dræber for penge, der i sidste ende betales af hensyn til moden. Og pels bæres oftest af folk, der aldrig ser blodet. Måske er det på tide at spørge, om rævesakse er en anakronisme.
Da mine venner og jeg stod i sneen og så på den døende ulv, følte ingen af os nogen stolthed over en Alaska tradition– ikke engang jægeren, der har boet i Alaska hele sit liv. Vi følte kun medlidenhed. Og vrede."
Efterfølgende har EU gennemført forbud mod import af hunde- og kattepels samt sælpels. Så grundlag for et forbud findes, og det kan gennemføres, hvis viljen er tilstede.
I stedet tillod man handlen at fortsætte. USA begyndte i 1997 et forskningprogram, der skulle udvikle mere humane fælder baseret på den bedste standard. Forskningen skulle føre til en fælles international aftale om en standard for human fældejagt.
Tusinder af dyr er blevet tvunget ind i fælder i forskernes forsøg. Deres lidelse er blevet målt. Hvor længe tager det før de dør, hvor ondt gør det? Bliver deres knogler knust af fælderne? Enorm og ufattelig lidelse for at sikre nogle få mennesker profit af et helt unødvendigt produkt.
Forskernes resultater blev til en traktat om human fældejagt. Men hvad betyder human i dette tilfælde? Jo, ifølge EU-kommissionen kan det betyde, at op til 20% af de dyr, som bliver fanget får svære skader. Det kan være så grelt, som at dyrene bider deres egne ben af. Men ifølge kommissionen, er der ikke en international standard for dyrevelfærd, der ville gøre det muligt at genforhandle aftalen.
Biolog Steven Harris, professor i biologi ved Bristol Universitet, har set på forskningen og konkluderer: “Standarden er ikke særlig høj. For 20% tager det meget længere end 5 minutter før de dør, og det er stadig en uacceptabel standard.” Traktaten er dog aldrig trådt i kraft, da politikerne i EU-parlamentet har nægtet at godkende den.
FORHANDLERANSVAR
På trods af ønske om at forbyde importen af pels fra de mishandlede dyr, så sælges den i stor stil i danske forretninger.
Det er særligt de store buskede pelskraver på vinterjakker, der stammer fra prærieulve. Stadig flere mærker dropper pels, og det hjælper dyrene. Bl.a. er Canada Goose pelsfri efter tidligere at have været storforbruger af prærieulve-pels. Men ser du sports- og fritidsjakker med ægte pelskraver, så stammer de næsten altid fra prærieulve, der har lidt i fælder.
Producenterne fortæller, at alt foregår meget humant for at kunne afsætte deres produkter, men det er langt fra sandheden.
Samtidig kræver fælderne ofre, som aldrig har været tænkt skulle gå i fælderne.
Dens knogle stak ud af benet
I den canadiske provins Alberta blev en ung herreløs hund offer for en fælde. Den kostede den en del af dens ben.
Forbipasserende lagde mærke til, at hunden manglede en del af sit ben, da den stejfede om. Knoglen stak ud af benet, og hunden havde flere sår. Hunden Jeannie skal nu have en del af sit ben ambuteret efter at have siddet fast i fælden.
"På en eller anden måde lykkedes det hende at komme ud af fælden. Om hun gnavede sit ben af eller kunne trække sig fri, er vi ikke sikre på, men det er sådan en skade, som man får af en rævesaks," udtaler Deena Thomsen fra Albertas dyreværnsgruppe.
Foto: Hunden Jeannie kommer til kræfter efter at være blevet reddet fra en fælde.
Det sket igen og igen
Historier som denne bliver mere og mere almindelige, og så længe der sælges pelskraver, så vil dette gentage sig. Derfor må vi stoppe salget af pels.