I flere år har den svenske dyreværnsforening Djurrätsalliansen kørt en massiv kampagne mod modekæden Belle Shoes, som længe har solgt jakker, kraver og huer med ægte pels.

En dag fik dyreforeningen et uventet opkald fra ejeren af butikskæden, Eli Cohen. Under en forretningsrejse til Kina havde han besøgt en pelsfarm, og tog med det samme en beslutning om at stoppe med at sælge tøj med pels i sine butikker. Cohen har nu vendt den kolde skulder til pels, og er i dag stor modstander af pelsindustrien – en branche som han længe havde bakket op om.

Pelsen, der tidligere fyldte butiksruderne, er i dag skiftet ud med imiteret pels. Cohen mener, at imiteret pels er fremtiden, og han arbejder på at få resten af modebranchen til at gå i samme retning som Belle Shoes. Under en god snak fortæller Cohen, hvad der fik ham til at se bag pelsindustriens glitrede facade, og om fremtiden for dyrevenlig mode.

© Jo-Anne McArthur, We Animals

Hvad fik dig til at stoppe salget af pels?
Under en forretningsrejse til Kina, kom jeg i kontakt med en mand, som arbejdede for dyrs rettigheder. Jeg fortalte ham om mine butikker, og om den pels jeg solgte. Han insisterede på at få mig med ud at se en pelsfarm. Jeg tog imod tilbuddet, da jeg ikke forventede at se noget, jeg ikke kendte til i forvejen. Det var ikke første gang, jeg besøgte en pelsfarm. Jeg havde tidligere besøgt præcis den farm, vi skulle ud til.

Under mine tidligere besøg havde jeg fået en standard rundvisning: En kort runde blandt burene, som kun viser et glansbillede af, hvad der i virkeligheden foregår. Jeg bad aldrig om, og var heller ikke særlig interesseret i, at se mere end det. Den her gang fik jeg dog muligheden for at komme bag kulisserne.

Det som jeg så den dag, kan jeg aldrig glemme. Det var nærmest som en skrækfilm. Noget, der virkelig rørte mig, var at se, hvordan dyr hang på hovedet, med pelsen revet halvt af deres kroppe. Lige ved siden af var der en stor bunke af flåede, blodige kroppe, og dyrenes afrevne pelse lå på én lang række. Det er et billede, som jeg aldrig kommer til at glemme.

Hvad skete der efter dit besøg på farmen?
Jeg tog en beslutning med det samme om, at jeg ikke skulle have noget med den industri at gøre længere. Jeg kunne ikke spise ordenligt i flere dage efter, og følte mig rigtig skidt tilpas. Jeg begyndte at regne på, hvor mange dyr, der havde måttet lade livet for det tøj, jeg havde købt de tidligere år. Det blev til rigtig mange, og alligevel er jeg kun en af de mindre aktører i en kæmpe industri. Der bliver taget mange dyreliv, bare for at vi kan få en pelsjakke.

Manden, som tog mig med ud til pelsfarmen i Kina, bliver truet og forfulgt, hvis han retter kritik mod den mægtige pelsindustri, mens jeg her i Sverige stolt kan sige, at jeg er imod pels. Det var en klar beslutning for mig. At stoppe med at sælge ægte pels gør, at jeg nu kan sove godt om natten. Nu behøver ingen dyr at dø for mine jakker.

Hvordan havde du forestillet dig pelsindustrien tidligere?
Jeg havde i en vis grad taget stilling til de billeder, som dyreværnsforeninger havde vist mig, men reagerede ikke på det, før jeg indså, at det er en frygtelig industri. Jeg tror, at jeg havde brug for at se det med egne øjne. Efter mit besøg på pelsfarmen var det indlysende. Jeg fik set, hvordan virkeligheden forholder sig sort på hvidt.

Jeg er sidenhen begyndt at sælge utroligt flot imiteret pels, selv flottere end den ægte vare, så jeg kan ikke se nogen grund til, at tøjbutikker skulle sælge ægte pels længere. Det kan simpelthen ikke forsvares, at dyr skal lide unødigt – især ikke i dag, hvor vi har så mange dyrevenlige muligheder.

© Jo-Anne McArthur, We Animals

Hvorfor tror du, at nogle mennesker fortsat bærer pels i dag?
For bare et par år siden var der ikke mange, der vidste, hvordan pelsproduktion foregik. I dag findes der masser af information. Men jeg mener, at vi behøver endnu mere! Jeg tror, at mennesker bærer pels i dag på grund af uvidenhed. Folk ved simpelthen ikke nok om, hvor deres pelskrave kommer fra.

Til en hvis grad tror jeg også, det handler om den status en pelsjakke giver. Den tanke tror jeg dog mest hører til den ældre generation. Unge mennesker er mere åbne overfor forandringer. I dag er folk mere bevidste om, hvordan vi behandler vores dyr, og er klar til at tage stilling til det. Desuden ser man flere store designere tage afstand til pels, og det laver ringe i vandet. Dagens generation er villige til at bære falsk pels, hvis det er stilfuldt. Folk er ved at vågne op, og jeg er glad for, at jeg har været med til at påvirke markedet.

Hvordan tror du fremtiden for pelsindustrien ser ud?
Falsk pels bliver hele tiden flottere og flottere. Markedet og interessen for falsk pels bliver større, så det kan kun gå fremad. Allerede i dag konkurrerer falsk pels med ægte pels, og om et par år er der ingen tvivl: Pelsindustrien kommer til at blive mindre. Der bliver simpelthen ingen grund til at bruge ægte pels længere. Falsk pels er også mere fordelagtigt for butikkerne – både pris- og samvittighedsmæssigt. I sidste ende bliver alle glade: Sælgeren, køberen og ikke mindst dyrene.

Jeg er imod pels på grund af den måde, dyrene behandles på, men man behøver ikke engang tale om det etiske -  falsk pels er bare flottere. En kvinde fra det firma som jeg købte pelse fra tidligere, ringede forleden og spurgte, hvor min bestilling til vinterkollektionen blev af. Til det svarede jeg: ”Aldrig pels i mine butikker igen!”