Den store burgerguide - find vej til de lækreste veganske burgere i København!
En burger behøver ikke kød for at smage godt. Hvis du er skeptisk, så prøv at spise dig igennem vores liste af toplækre veganske burgere.
Læs også: Københavns bedste veganske kager? Vi guider dig!
42Raw, 3 lokationer (København K, Frederiksberg, Hellerup - find dem her)
Glutenfri bolle, proteinrig bøf, marinerede rødløg og valget mellem tre lækre dressinger: chili mayo, aioli og estragon mayo. Spis den sammen med lækre fritter af sød kartoffel og skyl ned med en friskpresset juice eller mandel-milkshake.
Følg dem på Facebook
Souls, Melchiors Plads 3, 2100 København Ø
100% vegansk cafe og restaurant på Østerbro. Deres cheeseburger er to-die-for! Serveres med sprøde sød kartoffelfritter og trøffel-aioli dip.
simpleRAW, Gråbrødretorv 9, 1154 København K
Helt vegansk og overvejende rå, men lad dig ikke narre af navnet - simpleRAW har nemlig også varme retter! F.eks. deres super lækre veganske cheeseburger med grøntsagsbøf og hjemmelavet dressing.
Følg dem på Facebook
Max Burger, Gammeltorv 4, 1457 København K
Max Burger har hele fem vegetariske burgere på menuen, og den ene, Oumph! BBQ Burger, er endda helt vegansk! To af de andre, Crispy Beanburger og Max Green Burger, kan laves vegansk, hvis du beder om det. Perfekt til en bytur eller dagen derpå!
Burgerklubben, Nørrebrogade 102, 2200 København N
En hjemmelavet bøf, masser af avocado og friske rødløg danner kernen i denne burger. Men det bedste er næsten de sprøde onion rings på sidelinjen, som du kan dyppe i lækker hjemmelavet vegansk mayo!
Følg dem på Facebook
Cock's & Cows, 4 lokationer (København K, Nørrebro, Østerbro - find dem her)
Cock's & Cows laver gourmet burgere, og haner og køer vil være glade for, at du bestiller denne lækre veganske burger med bøf af polenta, stegt aubergine og basilikum-oliven salsa. Prøv den med curly fries til!
Følg dem på Facebook
Har listen af burgere gjort dig sulten? Men du bor måske ikke i København, eller det er sidst på måneden, så cafebesøg er lidt for dyrt?
Frotvivl ej! Man behøver ikke gå ud at spise for at få en lækker vegansk burger Har du lyst til at prøve kræfter med en hjemmelavet burger, så kan du finde opskrifter og inspiration i vores gratis kogebog, som kan downloades her!
Foto i toppen: Thomas Erex - vegansk cheeseburger fra Souls.