Tak for din underskrift.
Du kan også støtte kampagnen med et bidrag.
I delfinarier som Loro Parque og SeaWorld lever dyrene under kummerlige forhold og tvinges til at lave unaturlige kunstner. Vi har brug for din hjælp!
Delfinarier er alt andet end et lykkeligt sted for dyrene. Anima arbejder internationalt for en verden uden delfinarier og for at de eksisterende dyr, skal genudsættes i deres flokke i naturen, eller i det mindste få lov at bo i et stort fredfyldt havreservat, væk fra stress og støj. Ved at få rejseselskaberne til at stoppe med at arrangere udflugter til delfinarier, kan vi komme et stort skridt tættere på dyrenes frihed.
Slåskampe og mobning
Når hvaler og delfiner holdes i fangenskab i små bassiner, bliver de stressede og aggressive. Dyrene angriber og mobber hinanden og de svage dyr, som det går ud over, har ingen steder at flygte hen. Dyrene får blandt andet bidmærker, som kan medføre smertefulde og alvorlige skader.
Dyrene sultes
Det er ikke naturligt for delfiner og spækhuggere at springe rundt og vinke med finnerne for et støjende publikum. For at motivere dyrene til at optræde sultes de først. De får så mad i takt med at de udfører tricks for publikum.
Familier adskilles
Delfiner og hvaler er meget sociale dyr, som lever sammen med deres familier i årevis og i mange tilfælde hele livet. I delfinarier bliver de tvunget til at formere sig og bliver revet væk fra deres familier i en ung alder. Både mødre og unger påvirkes kraftigt af tvangs-separationen.