Nu lukker Japans sidste pelsfarm
11 December, 2016
Vi har en god nyhed! Den sidste pelsfarm er lige lukket i Japan.
Landet kan omsider slutte sig til den globale bevægelse, der med hastige skridt er på vej væk fra pelsproduktion. Det er en vidunderlig udvikling, som samtidigt slutter et sort kapitel i østatens historiebøger.
Siden årtusindskiftet har 8 lande alene i Europa forbudt pelsavl, og i Japan har det været forbudt at etablere nye minkfarme siden 2006, takket være en lov mod invasive dyrearter.
Mindre import
Også på importområdet er der sket store forbedringer. De seneste 10 år er mængden af pels, som fragtes til landet, faldet med 80 procent.
Det tal flugter med, at flertallet af japanerne i dag modsætter sig avl og drab på dyr for et helt unødvendigt luksusprodukt.