Sådan aflives danske grise
Sådan ser det ud, når danske grise bliver bedøvet før slagtning.
Optagelserne er foretaget af DR.
Når grisene ankommer til slagteriet, er det lovpligtigt at bedøve dem inden slagtning i Danmark. Den foretrukne metode til bedøvelse herhjemme er med CO2-gas.
Grisene bliver gruppevis sænket ned i en skakt til et kammer med en høj koncentration af CO2.
Koncentrationen af kuldioxid skal være på mindst 80%, men det anbefales, at den er mindst 90% i selve kammeret.
Langt fra smertefrit
Grisene reagerer ganske kraftigt på gassen, da den generer deres luftveje meget, og resulterer i stærk hyperventilation.
Derudover bliver dyrene udsat for mindre koncentrationer af kuldioxid, mens “elevatoren” kører ned til kammeret.
Donald Broom, der er professor i dyrevelfærd på Cambridge Universitet, udtaler:
“Når kuldioxid bliver brugt, er dyrevelfærden dårlig, indtil dyrene mister bevidstheden, normalt omkring 30 sekunder efter. De gisper, kaster med hovederne og skriger.”