Stop lange dyretransporter nu!

1 August, 2025

Millioner af grise bliver hvert år sendt på lange, stressende dyretransporter til lande både inden og udenfor for EU. 

Forholdene på motorvejene er intet mindre end ulidelige – Ikke mindst i de varme sommermåneder. Grise kan ikke svede ligesom mennesker, og afkøler sig i stedet ved at rulle sig i vand. Men denne mulighed har grisene ikke i lastbilen, så de risikerer at dehydrere og få hedeslag.

Skriv under her og fortæl politikerne, at vi er mange, som ønsker de lange transporter stoppet!


Skriv under: Stop mishandling i landbruget!

Undervejs i over 50 timer

Siden 2018 er antallet af grise, der eksporteres ud af Danmark, mere end fordoblet, og i 2023 blev over 15 millioner grise sendt ud af landet. Størstedelen af disse er smågrise, der sendes til opfedning i udlandet. 

Eksporten er nu så omfattende, at der sendes flere levende grise til udlandet, end der slagtes herhjemme.

Mange af grisene må udholde meget lange transporter. Det er nemlig sådan, at grisene må transporteres i op til 24 timer ad gangen. Derefter skal de have mindst 24 timers hvile i en hvilestald, før de igen kan fragtes i yderligere 24 timer – og sådan kan det fortsætte. Der er nemlig ingen øvre grænse for hvor længe hele turen må vare. 

I 2023 blev over 850.000 grise transporteret i over 50 timer. 

Død af hedeslag

De fleste af grisene bliver kørt til Polen, Tyskland, Italien og Bosnien-Hercegovina, men smågrise er også blevet sendt til lande uden for EU, som Thailand, Vietnam, Brasilien, Japan og Kasakhstan. 

De lange dyretransporter er ikke i nærheden af at være god dyrevelfærd. Selv transporter, der varer under otte timer, er voldsomt belastende for grisene.

Ofte er der flere hundrede grise i bare én lastbil. De sidder sammenklemt, er tørstige og dehydrerede, og vejen bumper og larmer. 

Turen er så hård, at tusindvis af grise aldrig når deres endedestination. De dør under transporten til samlingsstedet eller må aflives ved ankomsten, fordi de er for medtagne eller skadede.

Vi skal have stoppet de lange dyretransporter!
Giv grisene din stemme her:


Skriv under: Stop mishandling i landbruget!