Ross 308 er den mest omtalte kylling i nyere tid. Det er en hurtigtvoksende kylling med velfærdsproblemer, som er gået fra blot at være kendt i branchen, til at være omtalt i medierne som et eksempel på en fødevareproduktion, der er løbet løbsk. Anima giver her et indblik i kyllingernes liv.

Tusindvis af kyllinger er badet i elektrisk lys fra lamperne i den enorme stald. De skal snart slagtes. Fuglene står meget tæt og har ikke plads til at sprede vingerne. Flere af dem har sår på benene, de er passive og virker udmattede. På staldgulvet ligger der døde kyllinger, som benene ikke har kunnet bære, eller som ikke har kunnet nå frem til foder og vand. 

“Der er ingen tvivl om, at man fra industriens side hele tiden afsøger grænserne for, hvad en kyllingekrop kan klare. Man har i årevis skubbet udviklingen i en retning, der har været god for produktiviteten - men det har været dårligt for kyllingerne,” siger Anna Kornum. Hun har i en årrække beskæftiget sig med dyrevelfærd og bl.a. udgivet forskningsartikler og kronikker indenfor området. 

^{En typisk konventionel kyllingeproduktion}

I følge Anna Kornum er mange forskere enige om, at konventionelle kyllinger er nogle af de produktionsdyr, der har det allerværst. Ud af de 120 millioner kyllinger, der årligt avles og slagtes i Danmark, er 85% af kyllingerne hurtigtvoksende. De er af typen Ross 308. 

Den er en blanding af to racer og er blevet symbolet på en industri, som har prioriteret profit på bekostning af dyrevelfærd. Alt skal gå stærkt, så omkostningerne holdes nede. Fra ægget klækkes til kyllingen sendes til slagtning går der blot 35 dage. Det er 50 dage hurtigere, end for 50 år siden. I dag eksperimenterer man med at sprøjte kunstig næring ind i æggene, for at den hurtige vækst kan tage fart, allerede inden kyllingen klækkes. 

Anna Kornum ser netop Ross 308, og andre hurtigtvoksende racer som for eksempel Cobb 500, som særligt grelle eksempler på en industri, der er løbet løbsk. Vi er nået til et punkt, hvor industrien har succes med at sælge en kylling, der ligefrem udfordres af at bære sin egen vægt:

“Det er efterhånden veldokumenteret i forskningen, at den ekstreme vækst, som Ross 308 er udsat for, medfører store velfærdsproblemer. Kroppen kan simpelthen ikke følge med. For nylig har danske forskere vist, at tre ud af fire industrikyllinger har gangbesvær i forskellig grad, hvilket kan tilskrives væksten i sammenspil med forholdene i hallerne. Det vil altså sige rigtig mange millioner kyllinger,” siger Anna Kornum og fortsætter: 

“Der er desuden lavet forsøg med anti-inflammatorisk smertestillende medicin, som viser, at gangbesværede kyllinger bliver mere aktive, når de får medicin. Det tyder på, at mange kyllinger går rundt med betændelse eller smerte på grund af deres gangbesvær.”

^{Ross 308 oplever mange velfærdsproblemer.}

Fuglene, forskningen og fremtiden

Motivet for at avle hurtigtvoksende kyllinger er penge. Jo hurtigere kyllingerne kan slagtes, des færre midler bruges der pr. kylling. Men det er samtidig et virke, der gør det umuligt for kyllingerne at trives. Og i dag er det kommet så vidt, at både et stigende antal forskere og forbrugere er stærkt kritiske overfor turbokyllingerne. 

Anna Kornum forklarer, at kyllinger fra naturens side er aktive dyr. Ross 308 stammer fra en vildfugl, der bruger 80% af sin vågne tid på at undersøge sine omgivelser. Selvom avlen har ændret meget på kyllingernes fysik, gør mange af deres naturlige behov sig stadig gældende. Når Ross 308 er inaktiv og passiv på grund af sin høje vægt, viser det, at avlen har gjort det rigtig svært for kyllingen at udfolde sig naturligt. Blandt andet kan kyllingerne ikke længere flyve: 

“Når kyllingerne er 2-3 uger gamle, kan de ikke længere bevæge sig naturligt og bruger det meste af deres tid på at sidde passivt. Der er desuden forskning, der viser, at de frustreres over ikke at kunne bevæge sig frit. I svære tilfælde kan det endda være en udfordring for dem at bevæge sig frem til foder og vand, så de ligger stille det meste af tiden. Man har ganske enkelt tvunget dyrene til at tilpasse sig en produktion, hvor de dårligt kan trives, i stedet for at tilpasse produktionen dyrenes naturlige behov,” siger Anna Kornum. 

Anna Kornum mener, at vi skal ændre måden, vi opdrætter kyllinger på i Danmark. Vi skal kigge til andre lande i EU, hvor de har haft success med at give forbrugerne alternativer til de hurtigtvoksende kyllinger. 

“Selvom industrien har forsøgt at rette op, igennem både avl og miljøfaktorer, så er der stadig uacceptabelt mange problemer i produktionen. Spørgsmålet er, om ikke denne type kødproduktion, hvor produktivitet vægtes langt højere end dyrevelfærd, er en blindgyde. I stedet for at presse dyrene hårdere år for år, burde man tage et skridt baglæns, og det er netop det, der er ved at ske lige nu, for eksempel i Holland.”

Kommunikationschef i Anima, Thorbjørn Schiønning, har arbejdet med Animas kampagner for både æg og kyllinger. Han forklarer, at Anima har været i dialog med mange virksomheder om problemerne i produktionen, og at stadig flere virksomheder viser interesse for bedre dyrevelfærd. Han er enig i, at vi skal finde inspiration hos andre EU-lande, og understreger, hvor vigtigt det er, at virksomhederne er med til at skabe forandringen:

“I Holland har man helt fjernet turbokyllingen fra de fleste kølediske, og den er der næppe nogen, der savner. Der er i den grad brug for en lignende udfasning i Danmark. Det vigtige er, at virksomhederne tør være med til at gå forrest, når der skal ske en forandring. Forbrugerne vil gerne have bedre dyrevelfærd og vil gerne have, at virksomhederne tager ansvar, ligesom da buræggene fløj væk fra supermarkedshylderne.”

Anna Kornum har skrevet en grundig gennemgang af forskningen om kyllingers velfærd i industrien. Notatet giver et opdateret overblik over de vigtigste punkter, der er relevante i forhold til diskussionen om kyllingers velfærd. 

Du kan læse Anna Kornums gennemgang af forskningen her.