Her slipper millioner af høner ud af burene

17 September, 2020

Tjekkiets parlament vedtog i går, at de ønsker et forbud mod at holde burhøns i landet. Dette fremskridt vil forbedre livet for mere end 4,5 millioner høner, når det træder i kraft.

I burægproduktion holdes høner i bure, der er så små, at de aldrig kan sprede deres vinger helt. Her har dyrene ingen mulighed for at udtrykke deres naturlige adfærd eller at opleve en god velfærd.

Heldigvis tager stadig flere afstand fra at holde høns i bure og det er tydeligt, at den type produktion er ude af trit med samfundets holdninger og værdier.

Det store fremskridt i Tjekkiet er et klart bevis på, at vinden er ved at vende, og nu vil Anima have de danske politikere med.

“Afstemningen i Tjekkiet er et håndgribeligt bevis på, at vi kan gøre en ende på burene, hvis den politiske vilje er til stede. Nu vil jeg gerne se Folketinget følge Tjekkiets gode eksempel og indføre en lignende lov,"
siger Lina Lind Christensen


Skriv under: Burhøns i Danmark, nej tak!



Stadig flere sig nej til buræg
Loven skal nu behandles i Tjekkiets senat, inden den er endelig vedtaget. Når det sker, så vil landet være i godt selskab sammen med Luxembourg, Østrig og Tyskland, der allerede har indført forbud mod at holde høns i bure.

Anima kæmper for burhøns og gennem vores dialog med virksomheder, er det lykkedes os internationalt at overbevise 287 virksomheder om at indføre en politik om ikke at bruge buræg.

Så dårligt har de det: Se danske burhøns' liv