Lina fra Frie Vinger og Thorbjørn fra Anima har sat sig sammen for at dele deres reaktioner på kyllingernes sidste timer på kyllingestald.dk. 

Sidste efterår udlovede Anima en dusør på 500.000 kroner til den kyllingeavler, der ville give fri adgang til en turbokyllingestald for Anima og journalister i en produktionscyklus. Som respons satte Landbrug & Fødevarer to kameraer op i en stald, der skulle køre live til og med indfangningsdagen. 

I 34 dage har Landbrug & Fødevarer derfor livestreamet fra en turbokyllingestald på http://kyllingestald.dk. På den første dag var kyllingerne små og gule, og på den sidste dag var kyllingerne store og tunge dyr, med en lang række alvorlige velfærdsproblemer. Nu har Lina fra Animas redningstjeneste Frie Vinger, og kommunikationschef i Anima, Thorbjørn Schiønning, sat sig sammen for at kommentere på kyllingernes liv, som det tager sig ud de sidste timer inden slagtning. Se videoen herunder.

Landbruget har kommentarer

Anima har vist videoen til Landbrug & Fødevarer, der har haft en række kommentarer til indholdet. Du kan læse vores gengivelse af kommentarerne og vores svar nedenfor.

Om Indfangningsmaskinerne 

Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at de billeder, Anima viser fra en tidligere aktindsigt er gamle billeder, hvilket bl.a. kan ses på transportkasserne, som er en ældre model. Derudover gør organisationen opmærksom på, at optagelserne foregår i dagslys, hvilket ikke er den normale måde at gøre det på, og at kyllingerne dermed opfører sig anderledes.

Anima er enig i, at optagelserne er af ældre dato, og at der er nogle omstændigheder, der gør situationen anderledes, end indfangning i dag. Anima fastholder dog, at det er relevant at vise disse optagelser, da de viser nogle generelle problemer ved den voldsomme maskinelle indfangning.

Ro under indfangningen 

L&F indvender, at kyllingerne forholder sig roligt under indfangningen. Mens det er korrekt, at de bevæger sig mindre, når lyset er slukket, betyder det ikke, at kyllingerne ikke er bange og stressede. Både mennesker og kyllinger kan reagere ved at “fryse”, når der er fare på færde. At kyllingerne skulle være helt “rolige” i forstanden “afslappede” er udtryk for gisninger. 

Alle kyllinger indfanges med robotter

L&F indvender, at alle kyllinger jo indfanges med robotter - også på de højere velfærdsniveauer. Det er korrekt, at der er problemer på alle velfærdsniveauer. Anima mener, at de problemer bør adresseres - og herunder også den brutale og hårdhændede indfangning af dyr til slagtning. 

Ammoniak i stalden 

L&F indvender, at strøelsen er tør, og at der ikke lugter af ammoniak i stalden. Her bliver det lidt teknisk: NH3-koncentrationen må, for kyllinger, der holdes ved 33 kg/m2 ikke overstige 20 ppm. Mennesker kan derimod lugte ammoniak helt ned til 5 ppm. I turbokyllingestalde er det derfor helt lovligt at have så meget ammoniak i luften, at mennesker tydeligt kan lugte det. Imidlertid kan man jo vænne sig til meget, og også stanken af ammoniak kan man vænne sig til i en sådan grad, at man ikke længere bemærker den. Anima fastholder, at der lugter i en kyllingestald, også selvom det opleves forskelligt fra person til person.

Det mest afgørende er imidlertid, at konsekvenserne af ammoniakkoncentrationen i stalden er medvirkende årsag til alvorlige skader - de såkaldte hasesvidninger, som er smertefulde sår på kyllingernes ben. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at der forekommer hasesvidninger for to ud af tre kyllinger (66,8%) - derfor er det helt rimeligt at antage, at der fortsat er problemer med ammoniak i stalden. 

Bare pletter i fjerdragten

L&F indvender, at de bare pletter i fjerdragten skyldes den helt naturlige skiften fra fjer til dun, og ikke den hurtige vækst. Bare pletter i fjerdragten kan imidlertid skyldes mange ting, herunder fejlernærning, sygdom, stress, fjerpilning, hakkeadfærd, og fjerskifte. Og altså også den hurtige vækst, viser erfaringer fra redningstjenesten Frie Vinger.  

Når lyset er slukket er kyllingerne rolige og hviler

L&F indvender, at kyllingerne hviler og er rolige, når lyset er slukket. Ny dansk forskning viser imidlertid, at forstyrrelse under hvile er et udbredt problem for industrikyllinger. Tidligere studier viser også, at forstyrrelser under hvile fører til forringet velfærd.

Plads opgøres i kilo og ikke i antal kyllinger

L&F indvender, at kyllinger opgøres i kilo pr. kvadratmeter og ikke i antal kyllinger pr. kvadratmeter. Anima foretrækker dog her at omtale dyrene som individer, der kan tælles, og ikke en samlet masse, der kan vejes. 

Hvorfor basker kyllingerne med vingerne, når de skal rejse sig?

L&F indvender, at det er ukendt for dem i branchen, at kyllingerne skulle bruge vingerne til hjælp for at rejse sig. Anima ser ikke problemet i, at give et bud på, hvorfor en kylling, der er for tung til at gå normalt og er i risiko for sår på trædepuder og haser, kunne finde på at baske med sine vinger, når den skal rejse sig fra jorden. 

Dødeligheden blandt kyllinger

L&F indvender, at dødeligheden blandt turbokyllinger ikke er særligt forskellig fra andre typer af flokke, hverken opdrættede eller i naturen. I DK ligger den på 3% for turbokyllinger, hvilket organisationen mener er lavt. Ifølge et tidligere studie ligger dødeligheden blandt økologiske kyllinger på 2%. Animas holdning er, at 3% er et højt tal - man skal huske på, at det er 3% af ca. 95.000.000 turbokyllinger, svarende til 2,85 millioner kyllinger om året. Forskellen i det ene procentpoint mellem økologisk og konventionel produktion er således tæt på en million individer, der dør før de overhovedet når til slagteriet. 

Kyllinger døde af vejrtrækningsbesvær

L&F spørger til, hvad Animas kilde er til, at kyllinger dør af vejrtrækningsbesvær. Den hyppigste læsion fundet hos kyllinger, der er døde før indfangningen eller før ankomst til slagteriet, er væske i lungerne. Således har et norsk studie fundet, at 37,7% af kyllingerne, der dør før indsamlingen, og 57,2% af kyllingerne, der dør under transporten, har væske i lungerne. Væske i lungerne kan lede til vejrtrækningsbesvær, der kan være årsag til hjertestop. Både danske og norske forskere foreslår desuden, at væsken i lungerne kan skyldes kvælning, blandt andet på grund af forholdene i transportkasserne. 

Dyr, der dør under transporten

L&F indvender, at det kun er 0,2%, der dør under transporten. Ifølge en norsk forskningsartikel varierer tallet mellem 0,12% og 0,45%. Men selv hvis tallet var 0,2% så taler vi om næsten 200.000 individer om året, der dør en frygtelig død under transporten til slagteriet.