Flere gode kræfter i Coop vil afskaffe turbokylling
Coop bør forpligte sig på en fuldstændig udfasning af turbokyllinger frem mod 2025. Sådan lyder det i en fælles opfordring, som 71 medlemsvalgte i Coop har underskrevet forud for det årlige landsrådsmøde denne weekend, hvor der skal stemmes om Coops kyllingepolitik.
Mens alle store supermarkeder i Danmark i løbet af de seneste år har indledt udfasningen af de udskældte turbokyllinger, tøver ledelsen i Coop med at gå samme vej.
Detailgiganten har endda taget et skridt i den modsatte retning med planerne om at lukke Irma, der som den eneste Coop-butik har fjernet de hurtigtvoksende kyllinger fra sortimentet.
Men op til det årlige landsrådsmøde denne weekend kræver en række medlemsvalgte i Coop nu et kursskifte: Fremtidens Coop skal ikke sælge turbokyllinger.
71 medlemsvalgte står frem
Efter over fem års dialog om kyllingevelfærd med Coop, som kun har bragt beskedne resultater, har dyreværnsforeningen Anima ringet rundt til bestyrelsesformænd og landsrådsmedlemmer i Coop for at tage pulsen på baglandets holdning.
Over halvdelen af de adspurgte har udtrykt opbakning til en hurtig udfasning af turbokyllinger. Af disse har 71 taget et skridt yderligere og underskrevet en erklæring om, at Coop helt bør fjerne dem fra butikkerne frem mod 2025, og desuden bør arbejde for at forbedre velfærden yderligere ved bl.a. at sikre mere plads til dyrene.
En af underskriverne er kandidat til bestyrelsen og har desuden stillet forslag om en udfasning af turbokyllinger, som landsrådet skal stemme om på weekendens årsmøde.
Anima glæder sig
Alle dyreværnsorganisationer i Danmark ønsker et opgør med turbokyllingen, ligesom det detailhandlen allerede har taget med burhøns. Derfor vækker det stor glæde hos Anima, at interne kræfter i Coop nu opfordrer til handling:
“Det er positivt, at så mange i Coop ønsker at finde tilbage til den ansvarlighed, der tidligere har kendetegnet virksomheden, når det kom til fx dyrevelfærd. Den har topledelsen de seneste år vist sig at være villig til at gamble med, og det tror jeg har kostet mange kunder," udtaler Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef hos Anima og slutter:
“Jeg mener, der er en grænse for, hvor længe Coops image kan bære at blive ved at sælge kyllinger, der vokser så hurtigt, at de ikke kan gå normalt og i værste fald risikerer at dø af sult eller tørst pga. lammelse.”
Du kan se erklæringen nedenfor samt hvem, der har skrevet under.
ERKLÆRING
Fælles opfordring
Turbokyllingen er stadig det mest brugte landbrugsdyr i Danmark. Desværre døjer mange af kyllingerne med kroniske smerter, vejrtrækningsbesvær, organsvigt og gangproblemer. Vi mener ikke, at fremtidens Coop er foreneligt med salg af turbokyllinger.
Derfor opfordrer vi nu Coop til at lave en fuldstændig plan for udfasning af turbokyllinger frem mod 2025.
Vi mener også, at Coop bør sætte yderligere mål for at sikre bedre pladsforhold, udendørsadgang og øvrige velfærdsforbedringer for fuglene.
Underskrivere
Søren Tjønneland | Formand | Dagli' Brugsen Lendum |
Malene Frydensberg Christensen | Formand | SuperBrugsen Gørlev |
Flemming Larsen | Formand | Dagli' Brugsen Røsnæs |
Maibritt Christiansen | Formand | Superbrugsen Høng |
Svend Daring Hounsgaard | Formand | Dagli' Brugsen Lem |
Carl-Eric Würtz Pallesen | Formand | Kvickly Grenå |
Svend Aage Bjørnholt | Formand | Dagli' Brugsen Rødkærsbro |
Conny Thestrup | Formand | Kvickly Taastrup |
Per Bonde | Formand | SuperBrugsen Østbirk |
Merete Buchhave | Formand | Dagli' Brugsen Ballen |
Leif Jakobsen | Formand | SuperBrugsen Ryomgård |
Orla Jørgensen | Formand | Dagli' Brugsen Veddum |
Britta Martinussen | Formand | SuperBrugsen Ferritslev |
Bente Riis Jensen | Formand | SuperBrugsen Dianalund |
Erik Alf Klespe Bruun | Formand | Kvickly Prøvestenscentret |
Mikkel Stonegaard | Landsrådsmedlem | Kvickly Nørrebro |
Jan Peiter | Landsrådsmedlem | Superbrugsen Trekroner |
Jette Munk | Formand | Dagli'Brugsen Vesterø Havn |
Jens Vigh | Kontaktperson | Superbrugsen Them |
Henrik Dalgaard | Landsrådsmedlem | SuperBrugsen Ringe |
Betina Præstholm | Formand | Kvickly Allerød |
Christian Skogberg | Formand | SuperBrugsen Byrum |
Karsten Thygesen | Formand | Dagli'Brugsen Hjordkær |
Erik Hinge | Formand | Kvickly Hadsten |
Sonja Andresen | Formand | SuperBrugsen Jelling |
Lene Bjørn | Formand | Dagli'Brugsen Ruds Vedby |
Sally Lindholm | Formand | Dagli'Brugsen Tejn |
Erik Junkerbo | Formand | SuperBrugsen Gistrup |
John Gunst | Formand | Kvickly Hjørring |
Jørgen Knudsen | Formand | Dagli'Brugsen Ørum |
Helle Christensen | Formand | SuperBrugsen Nærheden |
Inga Johansson | Formand | Kvickly Holstebro |
Hanne Dorthe Jessen | Formand | Kvickly Skive |
Kim Berg | Formand | SuperBrugsen Oksbøl |
Maj-Brit Pedersen | Formand | SuperBrugsen Vallensbæk |
Birthe Poulsen | Formand | Kvickly Ebeltoft |
Anders Knudsen | Formand | Dagli'Brugsen Kongeådal |
Ole Gjedved | Formand | Dagli'Brugsen Folehaven |
Jan Thomsen | Formand | Dagli'Brugsen Skodborg |
Ina Pedersen | Formand | Dagli'Brugsen Osted |
Lone Rasmussen | Formand | SuperBrugsen Hornslet |
Sandra Schmidt | Formand | Dagli'Brugsen Humble |
Annette Petersen | Formand | Dagli'Brugsen Bredsten Centret |
Ole Eg Pedersen | Formand | SuperBrugsen Ubby |
Allan Hansen | Formand | SuperBrugsen Odden |
Per Enevoldsen | Formand | SuperBrugsen Mårslet |
Per Thomsen | Formand | Dagli'Brugsen Sulsted |
Bent Lorenzen | Formand | SuperBrugsen Gedved |
Erik Andjær | Formand | Dagli'Brugsen Mørkøv |
Marianne Rygaard | Formand | Dagli'Brugsen Thorsager |
Conny Ingemann | Formand | Kvickly Slotscentret |
Finn Vestergaard Jensen | Formand | SuperBrugsen Videbæk |
Carl Byrialsen | Formand | SuperBrugsen Auning |
Jean Thierry | Landsrådsmedlem | Superbrugsen Østerbro |
Mette Berggreen | Formand | Kvickly Herning |
Morten Kreutz Nielsen | Formand | SuperBrugsen Hårlev |
Helle Larsen | Formand | Dagli'Brugsen Hundelev |
Maja Patarek | Formand | Dagli'Brugsen Årre |
Bjarne Rytter Larsen | Formand | Dagli'Brugsen Rask Mølle |
Bente Kristjansen | Formand | SuperBrugsen Nymarksvej |
Lisbet Nielsen | Formand | Dagli'Brugsen Holsteinborg |
Søren Nicholson | Formand | Dagli'Brugsen Hjortshøj |
Frank Jespersen | Formand | SuperBrugsen Vamdrup |
Nete Dalsgaard | Formand | SuperBrugsen Hirtshals |
Henning Engstrøm | Formand | SuperBrugsen Langeskov |
Jytte Kjeldsen | Formand | SuperBrugsen Støvring |
Gitte Bøg Mortensen | Formand | Dagli'Brugsen Tømmerup |
Jan Degn | Formand | SuperBrugsen Maribo |
Jens Sørensen | Formand | SuperBrugsen Fjerritslev |
Tommy Jes Andersen | Formand | Dagli'Brugsen Sejerø |
Jan Juul Poulsen | Formand | SuperBrugsen Skjern |
Svend Erik Hansen | Formand | Dagli'Brugsen Nysted |
Bente Strager | Formand | Dagli'Brugsen Gl. Rye |
Per Jørgensen | Formand | SuperBrugsen Glesborg |
Eva Beuchert | Formand | SuperBrugsen Nykøbing Sjælland |