Kæmpe nyhed: Sydkoreas regering vil forbyde hundekød

20 November, 2023

I flere år har vi arbejdet på  at lukke Sydkoreas modbydelige hundekødsindustri, og nu kan det endelig blive til virkelighed. 

Sydkoreas regering har nemlig meddelt, at de vil fremsætte et lovforslag for et forbud mod hundekød gældende fra 2027. Lovforslaget vil allerede blive fremsat inden årets udgang, og det kan redde 1 million hunde om året fra et grusomt liv og død. 

Vis Sydkoreas regering, at du støtter et forbud


Skriv under: Stop Sydkoreas hundekødsindustri

Stigende modstand mod hundekød
Sydkorea er det eneste land i verden, hvor man opdrætter hunde på store farme. Her bliver hundene holdt i små kummerlige bure, indtil de bliver brutalt slagtet. 

Men Koreas befolkning har fået nok og modstanden mod hundekød er stigende - særligt blandt de unge. En undersøgelse af Gallup Korea sidste år viste, at 64 % af befolkningen er imod hundekød.

Koreas præsident, Yoon Suk Yeol, og hans kone har også tidligere givet stærkt udtryk for deres modstand mod hundekød, og har selv adopteret to gadehunde.

Hunde til hundekød i Sydkorea

Det nytter 
Anima har i flere år arbejdet for at lukke kødindustrien i Sydkorea, og derfor er det også med stor glæde, at vi kan se, det nytter at presse på. 

Vi har bakket op om lokale organisationer og støttet frivillige, der deltog i protesterne i Korea. Derudover har vi løbende presset politikere. Både ved flere gange at mødes med Sydkoreas ambassadør i Danmark, hvor vi bl.a. har overrakt underskrifter, og ved at skrive direkte til politikere i Sydkorea.

Reddet hund
Anima på besøg på hundeinternat i Sydkorea

Vær med til at sikre den positive forandring for hundene. Skriv under og vis den Sydkoreanske regering, hvor mange der ønsker, at landet sætter en stopper for den brutale hundekødsindustri.


Skriv under: Stop Sydkoreas hundekødsindustri