Europas pelsboss med rådne dyr i burene

28 February, 2011

 

Formanden for den Europæiske pelslobby (EFBA), Knud Vest er kendt for at hævde at have 100% styr på dyrevelfærden på sin farm i Jyllinge. Bl.a. har han flere gange hævdet at afklare, om skadede dyr skal behandles eller aflives indenfor 3 timer.

Dyrevenners afslørende optagelser fra farmen viser et andet billede bl.a. en rådden mink med store mider i en redekasse. Dens levende burkammerat er en mink, der har mistet sit øje.

Minkene på farmen har alvorlige skader på bagenden og en række bidskader på halerne.

  En mink har mistet sit øje

Alt dette blev filmet på en halv time på Europas bedste minkfarm ifølge branchen.

"Det er klart, at når selv ikke Europas ledende pelsdyravler har styr på dyrevelfærden, så kan der ikke være nogen tillid til erhvervet," udtaler Animas kampagnechef Joh Vinding og fortsætter: "Vi går nu til de europæiske politikere og beder dem trække al støtte til pelsbranchen. Der kan ikke være plads til en branche, der manipulerer politikere og mishandler dyr."

Anima har i dag frigivet optagelser af Knud Vests farm til dyreværnsgrupper over hele Europa, der er rasende over de elendige forhold og planlægger protester mod Danmarks svigt af minkene.

Samtidig sender Anima optagelserne til medlemmer af Europaparlamentet, som pelsindustrien gør alt for at påvirke gennem massive annoncekampagner.

Knud Vest om sin 3 timers regel